- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
396

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Einar Einarsen.
efter hans pibe. Bankens aktionærer blev der lidet eller
intet hensyn taget til. For Napoleon var Frankriges bank
blot i formen en aktiebank, men i realiteten en statsbank.
Hans anskuelser paa seddelbankvæsenets omraade gaar da
ogsaa, i nøie overensstemmelse med hans hele statssocialistiske
grundsyn, meget bestemt i retning af en ordning med en
monopoliseret sta t s seddelbank som det mest fuldkomne
system, en ordning, som dengang paa det nærmeste var
ukjendt, men som navnlig i de senere aar har vundet
adskillig tilslutning og i nogle lande ogsaa er bleven gjen
nemført. Karakteristisk er i saa henseende følgende ud
talelse i «statsraadet» den 27de marts 1806 (ifølge Pelet de
La Lozére: «Opinions de Napoleon»): «Banken tilhører
ikke blot aktionærerne, den tilhører ogsaa staten, fordi den
har givet den det privilegium at slaa penge. De største aktio
nærers forsamling (generalförsamlingen) er ikke andet end en
vælgerkorporation paa samme maadesom de høiest beskattedes
vælgerkorporation. Intet vilde være mere skjæbnesvangert
end at betragte dem som bankens udelukkende eiere ; thi
deres interesser er ofte i opposition med bankens; den aktie,
som de eier, bevirker, at de bliver interesserede for denne
indretning paa samme maade, som eiendomsretten til jord
bevirker, at medlemmerne af et vælgerkollegium bliver inter
esserede for statens vel.» Endnu mere bestemt og koncis er
følgende udtalelse i «statsraadet» af 2den april 1806: «Jeg
bør være herre i alt, som jeg befatter mig med, og i særde
leshed i det, som angaar banken, som mere tilhører keiseren
end aktionærerne, eftersom den slaar penge.»
Derimod blev Napoleons store plan om et net a f
filialer, som skulde omspænde Frankrige, og hvorved den
hele kreditvirksomhed i Frankrige skulde centraliseres ved
bankens hovedsæde, hvad der i virkeligheden vilde sige det
samme som i Napoleons hænder, kun i meget ringe grad
bragt til udførelse, idet der kun oprettedes et par filialer.
Modstanden fra de «sagkyndiges» side var her for sterk.
Hvor sundt og förnuftigt Napoleon imidlertid ræsonnerede
paa seddelbankvæsenets omraade, som dog skulde formodes
at ligge ham forholdsvis fjernt, fremgaar bedst af et fra Ant
werpen den ste mai 1810 til hans finansminister Mollien af
sendt brev, hvori det bl. a. heder: «Frankriges bank svarer
396

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free