Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar Einarsen.
I nær sammenhæng med Napoleons statssocialistiske
samfundsopfatning staar vistnok hans aversion mod han
delsstanden. «Napoleon,» fortæller Chaptal, «havde
ingensomhelst agtelse for kjøbmændene. Han sagde, at han
delen udtørrer aanden ved et stadigt begjær efter vinding,
og han tilføiede, at kjøbmanden har hverken religion eller
fædreland. Ingen samfundsklasse har under Napo
leons regjering havt mere grund til at beklage sig end han
delsstanden. Vant til at bøie alt under sin kommando,
ærgrede han sig over den modstand, handelsstanden reiste
mod hans synsmaader.» Og denne aversion, der var gjen
sidig, er let forklarlig. Hos ingen samfundsklasse er følelsen
af den internationale solidaritet saa sterk som hos handels
standen. Rammes udlandet af ulykker, saa kan den uden
landske forretningsven paaføres tab og derved ogsaa den
indenlandske kjøbmand rammes. Handelsstanden ønsker
fred og fri omsætning, thi krig og protektionisme hindrer
den internationale omsætning; handelsstanden ønsker end
videre næringsfrihed og fri konkurrance. Ja se dette stemte
som foran nævnt ingenlunde med Napoleons anskuelser.
Hvad Napoleon præsterer, er krig og kontinentalsystem,
bureaukratisk regjereri og reglementering.
Napoleon havde i det hele taget vanskeligt for at forståa
kjøbmandsstandens samfundsmæssige nytte og den funktion,
den udfylder i samfundet. For ham var handelsstanden nær
mest kun et slags snyltedyr paa samfundet, en i og for sig
unyttig og uproduktiv samfundsklasse. Derimod havde Na
poleon stor respekt for landbrug og industri. Hans, forøvrigt
ret naive, anskuelser paa dette punkt synes i det hele taget at
være sterkt paavirkede af de saakaldte «fysiokraters» ideer.
«Han (Napoleon) sagde ofte,» meddeler saaledes Chaptal, «at
kjøbmanden ikke gjorde andet end flytte tingene, medens der
imod den industridrivende forarbeidede dem. Han tilføiede, at
kjøbmanden med assistance af blot 2 eller 3 kommiser giorde
affærer for en million, og at den industridrivende ernærede
500 å 600 familier, nåar han opererede med den samme sum.»
At Napoleon skulde have nogensomhelst forstaaelse for
spekulationens berettigelse og samfundsmæssige nytte,
398
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
