Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Einar Einarsen: Napoleon som socialøkonom - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Napoleon som socialøkonom.
kan man efter hans hele grundsyn ikke vente. Hans an
skuelser er da ogsaa i saa henseende i høi grad «moderne».
Navnlig kan han ikke forsone sig med børsspekulationen.
Det irriterede ham over al maade, at de herrer børsspeku
lanter virkelig vovede at spekulere i baisse i franske stats
papirer. Han var overmaade indigneret. Det var jo det
aabenbare fædrelandsforræderi. Disse folk maatte jo nød
vendigvis være interesserede i, at det gik Frankrige daarlig,
saaledes at kursen paa de franske statspapirer sank; thi i
modsat fald vilde de jo ikke kunne tjene penge. «Jeg
spørger,» sagde han saaledes til Mollien, «om ikke den mand,
som tilbyder at levere om en maaned for en kurs af 38
francs f. eks. 5 % statsobligationer, som idag sælges til en
kurs af 40 francs, derved proklamerer og forbereder deres
miskredit, og om han ikke i det mindste udtaler, at han
personlig ikke har tiltro til regjeringen, og om regjeringen
ikke bør betragte den som sin fiende, der seiv erklærer sig
for saadan.» Mollien gav ham det fornuftige raad at re
gjere saaledes, at de franske statspapirer steg; dette vilde
være den mest effektive maade at straffe disse baissespekulan
ter paa. Napoleon nøiede sig dog ikke hermed. Da saa
ledes de franske statsobligationer ved udbruddet af krigen i
1805 pludselig sank sterkt i kurs, hvad Napoleon tilskrev den
forcerede spekulation i baisse, lod han pludselig flere millio
ner af statskassens dengang ingenlunde overflødige kontante
beholdning anvendes til opkjøb underhaanden af statsobli
gationer, hvorved disses kurs ligesaa pludselig dreves i veiret,
hvad der medførte, at talrige baissespekulanter blev ruinerede.
Mollien fortæller, at Napoleon glædede sig lige saa meget
over det nederlag, som han paa denne maade havde tilføiet
baissespekulanterne, som over seiren ved Austerlitz.
Et ret betegnende udslag fik Napoleons aversion mod
handelsstanden i forholdet til statens leveran d ø r e r.
Disse leverandører var efter Napoleons mening allesammen
nogle kjeltringer, som paa enhver maade søgte at berige sig
paa statens bekostning. Helt nbegrundet har denne Napo
leons uvilje mod leverandørerne vistnok ikke været. Man
maa nemlig erindre, at som følge af finansernes slette tilstand
under revolutionen var den franske stat dengang ingen god
399
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
