- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
407

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Ludvig Feilberg. Praktisk levelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig Feilberg. Praktisk levelære.
andet, som Peer Gynt saa sørgelig mangler, indreselvet,
«den egentlige, menneskelige, mandige suverænitet, umiddel
barheden, det rolige lys i hans indre, opdriften mod det evige,
det fjernere maal udenfor egoismens og ærgjerrighedens til
fredsstillelse». Derfor hører han ogsaa uden tvil hjemme i
støbeskeen som naturens mislykkede gods. I den store uni
verselle husholdning har han været værdiløs. Jeg ved ikke,
hvor stor betydning Ibsen har havt paa Feilberg, men stadig
stiger der ialfald under læsningen temaer op i ens erindring,
hvor man siger til sig seiv, det har Ibsen ogsaa behandlet i
sin digtning.
Naar livet i vor tid, siger Feilberg, for saa mange er
bleven saa tladt og indholdsløst, er det netop, fordi nutids
kulturen har ført os bort fra den ene, rette læremester,
naturen. Vi har vænnet os af med at lytte til alt det merke
lige, den fremstiller for os fra morgen til kveld. Det, den
lærer os, er selvli v,— at det først og fremst kommer an paa
at lære at staa ene, lære seiv at klare for sig, seiv at finde
vei, søge seiv, se seiv og dømme seiv. Den eneste maade at
finde sig seiv, sit egentlige seiv, er ved at prøve sine egne
evner ude i det praktiske liv. Det er virkelige livsprøver, det
kommer an paa, jo tlere des bedre, oplevelser og erfaringer.
Vi maa komme bort fra dressuren og tillærtheden, bort fra
aandslivet i flok. Alt er i vor tid fra første stund af oplysning
og dannelse, den færdige viden uden undersøgelse med henten
af meninger fra aviser, moder, partiførere og alt det, der ind
tar en saa dominerende pläds i det moderne samfundsliv.
Hvad professor Gran sa i sin tørste Rousseau artikel
om grunden til den Rousseau’ske opstandelse i vore dage:
«Muligens er förklaringen den, at menneskeheden paa sin
spiralformige fremskridtsbane er kommet til et punkt, som
ligger lige over hodet paa Rousseau, at konstellationen er
den samme eller en lignende, slig at vi, fordi vi lider under
den samme nød, atter har faat vort øie opladt for al den
længsel, som klinger ud fra de veltalende ord i de gamle
verkers gulnede blade.» lalfald synes det, som om det travle
kulturelle samfundsliv nu har affødt et dybt hjertesuk hos
mange efter det Feilberg’ske indreselv eller naturselv, «noget
langt, langt borte, som man helt hadde glemt, men som nu
kalder paa os gjennem disse stemninger».
407

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free