Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Ludvig Feilberg. Praktisk levelære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Feilberg. Praktisk levelære.
stukket sin akse ind saa meget som muligt, eller overlægen,
som gaar rundt med overlegent skjæmtende bemerkninger til
de stakkels af elendighed afaksede patienter.
I ethvert samfund, hvor eksistensen ofte netop beror paa
det at gjøre sig gjældende overfor andre, er aksning vistnok
absolut en nødvendighed; men Feilberg raaber ialfald ud en
alvorlig advarsel overfor en for vidt dreven aksning. Gud
ved, om det ikke først og fremst er denne hans kamp mod
samfundets kjæpheste, autoritetsakserne, som har skaifet
hans lære de fleste modstandere. Det var jo den reneste
rabulisme, anarkisme og andre ismer dette, de allerhelligste
værdier, samfundets støtter, som her pietetsløst blev
fremstiilet i narrespeil. Det var ikke til at undgaa, at mange
af de høie herrer pludselig ved at læse ham fik øie paa sit
eget snurrende kontrafei inde i speilet. Og hvorfor vil
han nu disse udmerkede, økonomisk billige og i al
sin selvgodhed imponerende akser tillivs?
Jo, siger han, fordi de er aandelige gjengangere uden liv
og friskhed. Trods deres store energibetydning i det prak
tiske liv, er de dog døde. De gjør, hvad enhver damp
maskine ogsaa kan gjøre, saalænge det kun gjælder om kraft
udførsel paa en og samme maade. Men det, som karakteri
serer aandeligt liv, er evnen til at frembringe nye veie, nye
spiringer i sjælen, og det ligger helt udenfor mekaniken,
det kan seiv ikke snurrebassene. Den evne tilhører ligesom
en rent anden sfære, det stiger op dernede fra vort übevidste
sjæledyb, fra vor sjælelige muldjord. For at faa nytte af alle
disse sjælelige dæmringer og glimt maa der aabenhed til, der
maa lukkes op for alle de indre skodder, saa vi kommer i
kontakt med selve allivet i os, vort dæmoniske jeg. Vi
maa for et øieblik af med hele samfundsskallet, komme ind
til selve den levende, værdifulde kjerne, til det umiddelbare,
det barnslige i os, sjælens bløde kambium, hvor de aande
lige livssafter gjærer. Her er det egentlige liv i os ligesom i
træet. Aksen og den haarde ved gir størte og rygrad, men
spiring, liv og frugtbarhed findes ikke der, de er i udvikling
færdige, døde. «Hvormange af dem, vi ser rundt om os, er
ikke saadanne rene gjengangerskikkelser, hvis udvikling for
længst er afsluttet», de er st o k konservative, viger aldrig et
haars bredde fra deres gamle, færdige meninger. De har alle
409
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
