- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
410

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Finn Nyquist: Ludvig Feilberg. Praktisk levelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finn Nyquist.
gudskelov traadt sine børnesko, er ikke som disse vaggende
vidjer for vindene, deres standpunkt i livet er engang for alle
tat, de har sin livsanskuelse i arv fra fædrene, kan roligt
smile af dem, som endnu søger. Sin aabenhed finder de kun
i middage og anden selskabelighed, ellers er alt stivnet i
kredsning og lukkethed. Det umiddelbare, selvlevende og
spirende alliv er forlængst visnet og tørret ind.
For en tid siden traadte en af vore hjemlige forfattere
frem i et foredrag og spurgte efter virkelige mænd i Norge.
Med det samme jeg læste det, slog Feilberg ned i mig. Var
ikke en appel som denne egentlig farlig? Kunde det i det
hele tat bli andet end akserne, man paa denne maade fik
paavirket. Den indre personlighed maa sandelig vokse og
gro ganske anderledes stille og langsomt, skal der bli nogen
saft og kraft i den. Der nytter det ikke at hale og dra, der
kan ingen lægge en alen til sin vekst. Men akserne, se de
kan opales, dem kan man faa nærsagt saa store og lange,
man bare ønsker, rene kjæmpeakser, om man vil, og
sætter man saa bare rigtig fart paa, faar man nok ogsaa rig
tig manddom, som forslaar. Var det derfor en ny rekrutering
til militæretaten eller en almindelig udskrivning til diploma
tiet, det gjaldt, kunde jeg endda forståa et saadant suk efter
større og bedre akser. Der er der rent ud et slags indbyrdes
forhold mellem kvalifikationer og akselængder, der har man
netop brug for de sikkert funktionerende hvirvler; men for
det i dybden gaaende menneske, der vil leve et aandsliv, vil
tænke, føle og frembringe, er det først og fremst indrestanden,
det gjælder. Det gjælder netop at komme bort fra gjen
gangeriet og bort fra bellitningen.
Man lægge bare merke til, hvorledes aandsarbeidere ofte,
nåar de skal frembringe, skabe noget af værdi, simpelthen
maa rømme bort fra det hele moderne kulturliv, akselivet,
ene ud i den store, primitive natur. Hjemme kunde de siet
ikke, men demde begynder det pludselig med en gang at
gjære i dem, glimt efter glimt stiger op nede fra dybet Der
ude paa tjeldet eller paa vidderne, hvor der ikke findes en
levende sjæl at akse sig for, tinder de igjen sit eget bort
gjemte seiv, det bløde, smidige, spirende og livsfriske, kunstner
naturen i dem. De er som i en helt ny situation, deres sjæl
kommer i en tilstand ganske svarende til kemikernes «status
410

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free