- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
424

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amund Helland: En fest for Maria della Neve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Amund Helland.
Flygt, red dig er det sørgelige raab, som høres over
hele byen ; det tager modet fra dig og bringer dig til at miste
din forstand. Al anden følelse er borte, kun kjærligheden til
livet er der, men der er tvil, om de kan redde det, fordi der
ikke synes at være tid til at unddrage sig Vesuvs vrede og
den forestaaende almindelige ødelæggelse. Folk er tause, uden
klager, uden bøn, uden forbandelser; gamle venner kjender
ikke hverandre, veksler ikke et ord; moderen drager afsted
med diebarnet ved brystet, medens andre børn holder hende
i kjolen. Lægen, sagføreren, bygmesteren, præsten alle med
blege ansigter kan ikke fatte mod eller indgive andre mod og
staar rundt i mængden, i hvilken der ogsaa er blandet gjeter,
hunde og svin, og som nu og da flytter sig for at give plads
for vogne og alskens kjøreredskaber, med folk og eiendele.
Disse folk, som drager bort førende med sig det, de kan,
lader dig mærke, at ingen er vis paa at gjense sit hus, sin
kirke, sin have; de gaar og gaar, og de ledsages af larm, ild
og lyn.
Denne skildring af tilstanden i Torre er noget overdreven.
Vistnok var der, som man kan vide, en skrækkelig hurlumhei
i Torre om morgenen med bohave og masser af sengklæder
og varer, som blev bragt ud, mange tog flugten, og naturlig
vis var folk fortvilede ved udsigten til at faa sin by ødelagt
og til at miste sine eiendele, men den frygt for livet, forfat
teren her skildrer, var vistnok undtagelse.
I kort tid var byen affolket, fortsættes der, og den glø
dende lava er nær ved Torres grændser, idet den strømmer
fra nord til syd, med en liden bøining mod øst; allerede er
den paa hovedveien mellem Torre Annunziata og Bosco tre
Case; nær Palazzo Ros si kommer den høi, umaadelig, hur
tig, majestætisk frygtelig.
Tilstede ved det skuespil, som jeg her har beskrevet, var
ikke mer end 30 personer og en præst, men de staar der uden
sands og samling og uden ord. Da siger en: «Madonna deila
Neve, lad os tåge Madonna deila Neve og lad os bære hende
her op.» Forslaget vandt bifald, hin troende mand fulgt af
præsten og nogle faa begav sig til kirken, idet de sa til dem,
de mødte: «Vend om, vi vil tåge Madonna deila Neve.» Men
billedet vil ikke blive udleveret. «Ikke udleveres? men
nåar folk vil det . . . kom, saa tar vi det med magt.»
424

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free