Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amund Helland: En fest for Maria della Neve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amund Helland.
bønner, idet de samlede penge til et monument til Marias
forherligelse.
Hvad der ovenfor berettes, at de troende, som bar Maria
deila Neve, truede med at kaste hende i lavaen eller brænde
hende, hvis lavaen kom ned over kirkegaarden, kan jeg
hverken benegte eller bekræfte, men jeg skulde neppe tro,
at den skare mænd og kvinder, der fortvilede og med stride
taarer indtrængende henvendte sig til hende, skulde have
næret den tanke at brænde hende, hvis hun ikke hjalp.
Sønderknuste og med taarerne silende ned over kinderne ud
strakte de sine gåver mod Maria deila Neve, og en trusel om
at brænde hende synes at ligge dem fjern. Ei heller er det
rigtigt, at de udsatte billedet for fare ved at tåge glasset bort,
der stod folk baade foran og bag billedet, og lavaströmmen
gik da meget langsomt.
Raffa ele Gu arro, der har forfattet en latinsk takke
hymne til Maria deila Neve, skriver et stykke, «Det över
naturliges triumf», hvori han kommer til det resultat, at det
er den rene daarskab at tvile paa miraklet.
Havets udsagn: Filosofen tager sit udgangspunkt i for
standen, den troende i troen, er falskt, siger han. Jeg her,
som er katolik, tager mit udgangspunkt i forstanden, og det
er den, jeg bruger for at vise, at det overnaturlige, som er
en livsnerve i den katolske kirke, ikke kan henvises til fanta
siens omraade.
Han tager da sil udgangspunkt i den sætning, at alt lever,
bevæger sig og er i Gud. I morgenrøden som i aftenrøden,
i stormens brusen som i luftningens raslen i løvet erkjender
han Gud som den store skaber. I de historiske begivenhe
der, i morallovene, i dyden, i kjærlighed, i den barmhjertige
søster, som udsætter sig for fare paa slagmarken, i alt mærker
han Gud som udslag af den høieste godhed ; i kunsten, i
strengenes akkorder, i fantasien ser han ham som den evige
skjønhed. Troen tilbeder ham ved alteret og forstanden er
kjender ham i videnskaben. Overalt hvor øiet vender sig, ser
jeg dig, Gud uden ende, i dine verker beundrer jeg dig, him
len, havet, luften taler om din magt, du er overalt og alle
lever i dig. Hvis denne dragelse mod det uendelige for en
kort tid holder paa at slappes, hvis mennesket midlertidig
tager afstand fra det overnaturlige, endog saavidt at det be-
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
