- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
434

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amund Helland: En fest for Maria della Neve

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Amund Helland.
nogenlunde distingveret kvinde; og de faa damer, som ikke
benyttede den, betragtedes af de fleste som særlinger, der ikke
havde sans for det passende. Alle, som er saa gamle, at de
kan huske fra den første halvdel af sckstiaarene, kan bevidne
dette. En dame, som nu optraadte med krinoline saa stor
som den var omkring 1860, vilde vække opsigt, kanske opløb,
og nåar man nu ser en krinoline paa scenen, vækker den
latter hos den kvindelige ungdom, der vistnok ikke for nogen
pris vilde have undværet den, om de havde tilhørt den fore
gaaende generation. Dette viser, hvorledes den almindelige
opinion virker paa vor smag, saa at den rene unatur be
undres som skjønt, og ligeledes hvorledes vore begreber om,
hvad der passer sig, slaar rene kolbøtter. Seiv om det er
rigtigt, at den gren af kulturhistorien, der befatter sig med
klædedragten, kan paavise, at moden ikke som regel er resultat
af det blotte lune eller en tilfældig leg, men at der er en
sammenhæng, saaledes at de civiliserede folkeslags mode,
stort seet, er et udslag af tidernes aandsretning og sæder, saa
er det paa den anden side ligesaa sikkert, at det, som blir
mode, virker paa vor smag og forandrer vort omdømme om,
hvad der er vakkert, uden at vort skjøn i saa henseende be
høver at være begrundet; det blir os indpodet, indblæst, sugge
stioneret uden nogen bevidst selvvirksomhed fra vor side.
Hvad der ovenfor er sagt, gjælder ei alene vor opfatning af,
hvad der er en vakker klædedragt, men ogsaa selvsagt værel
sernes udstyr, formen af møbler og husgeraad o. s. v.
Men ogsaa opfatningen af, hvad der er vakkert i kunsten
eller i literaturen, indgives de Heste udenfra ligesom opfatnin
gen af, hvilken klædedragt der er vakker. Den store kunst
ner paatvinger andre sit syn paa tingene, andre efterligner,
og der danner sig da en smagsretning, der kanske er æsthe
tisk berettiget, kanske ikke. Paa digtekunstens omraade er
det ligedan. Vore bedsteforældre fældte taarer ved digte, som
nu ikke gjør indtryk paa os, og de skuespil, som beundredes
for halvhundrede aar siden, er oftest usmagelige for nutiden.
De store mestere, som ikke gaar af mode, er ikke mange
sammenlignet med alle dem, som er blevet beundret af sam
tiden. Men nåar der er kunstværker og digterværker, som
ikke gaar af mode, saa er derved antydet, at der ogsaa paa
dette felt gives værdier, som gjælder for alle tider. Det er
434

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free