Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Amund Helland: En fest for Maria della Neve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En fest for Maria deila Neve.
her ikke hensigten at undersøge om en mode er forstandig
eller daarlig, om en kunstretning har blivende værd eller
ikke, det er kun hensigten at forsøge at paavise, at opfatningen
og meningerne, de være rigtige eller ikke, for en stor del er
komne udenfra, og af de fleste modtages uden selvstændig
kritik og uden selvstændig undersøgelse, idet de breder sig
nogenlunde i lighed med snue eller mæslinger. Troen paa
Maria deila Neves mirakel er derfor ikke meget forskjellig
fra mange andre troer, som har vundet stor udbredelse.
Betegnelsen modedigter, modemaler er ikke særlig
hædrende; netop fordi derved antydes, at deres kunstværker
kun vil tilfredsstille dagens smagsretning.
Fmdnu mindre hædrende er betegnelsen modelæge af den
grund, at lægen skal støtte sig til den videnskabelige tænk
ning og erfaring, og her burde ikke være plads for moden.
Ikke desto mindre hænder det inden de forskjellige viden
skabers omraade, at der danner sig doktriner, skoler, mode
retninger. Den begavede mand paatvinger sine lærlinger sit
syn paa sagen, dette være rigtigt eller urigtigt. Ogsaa i sidste
tilfælde sværges der til magisterens ord, og der danner sig en
doktrin, der støtter sig til autoriteten, og der gaar mode eller
religion i deres arbeide. Her staar da autoritetstroen mod
argumenter som ved Maria deila Neves mirakel. Som der er
lokalhelgener, kan der blive videnskabelige lokalautoriteter med
begrændset omraade. Det kan være vanskeligt at undergrave
troen endog paa deslige lokale autoriteter, da kritik i sligt til
fælde henregnes til kjætteri og revolution. Den opfatning gjør
sig ofte gjældende, at det er dumhed, forfængelighed eller egen
interesse, som bringer slige skoler til at holde paa sit. Men det
bør ikke glein mes, hvor mægtig den gjensidige paavirkning,
suggestionen, er ogsaa paa det videnskabelige omraade. Naar
deslige skoler opløses eller dør ud, saa er det ikke, fordi der
overbevises ved grunde, men det begynder at skorte paa til
førsel af troende, og med forkynderen dør dogmerne ud.
Troen paa mirakler, den politiske partidannelse, moderne,
smagen i kunsten og den videnskabelige autoritetstro er
jo fænomener af meget forskjellig art, og det spiller naturligvis
mange momenter ind, foruden det som her er fremhævet,
paavirkning udenfra og ira den almindelige opinion. Det
eksempel, som her danner udgangspunkt, miraklet, er jo
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
