- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
442

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. W. Schnitler.
Dette stilhistoriske studium af sprogdragten var det, jeg
her vilde fremhæve sterkere end noget andet middel til at
lære tiden at kjende. Fordi det ikke før er benyttet.
Det blir et kort tidsrum av den klassiske dannelses
historie i Norge. Og den er helt og holdent uskrevet.
Likesom den kunstneriske klassicisme hadde sine rotter
langt, langt nede i tiden, senest bragt paa mote ved Pom
pejis og Herculanums opdagelse ca. 1750, men nu under den
specielle indflydelse av revolutionens og keiserdømmets heroiske
stemning og sværmeriet for romerdyden kulminerer i viljen
til at være antik helt og holdent, saaledes gik det ogsaa
med den almindelige klassiske dannelse og dens virkning.
At skrive humanismens historie er jevngodt med at skrive
skolens historie fra middelalderen av, og at paavise, hvordan
skolens hidsige latiniæsning og latinskrivning har maattet efter
late en mængde residua i morsmaalet seiv, som av den lærde,
skrivende verden sjeldnere blev benyttet, dels i form av
masser av indflettede gloser og citater som klumper i stilen,
dels i selve sprogets sætningsbygning og rytme 1.
Man maa da erindre skolereglementerne som de var
herhjemme like til skoleloven av 1809. Maalet var tvertimot
det moderne opdragelsesprincip at undertvinge enhver
individuel eiendommelighet hos den enkelte person
og i hans uttryk i stilen, for at frembringe en saavidt mulig
en sa r tet og i sig seiv avsluttet dannelse og uttryksform 2.
Det ydre decorum, den faste konventionelle form ikke den
personlige tilegnelse var hovedsaken. Det var en vældig
formal træ ning, denne skole- og universitetsdannelse la an
paa, hukommelse, fremstillingsevne, dialektik naadde under
tyrannisk og jernhaard disciplin en overordentlig utvikling,
og alt dette avlet et for nutiden ukjendt nivåa av ens
artet og høit drevet formens evne. Det var en systematisk
dyrkelse av den abstrakte, kolde regel, det hele gik ut paa,
og den engang for alle reiste standard, det uomgjængelige
ideal, det var antiken 3. Derfor ser vi da ogsaa, at det alt
1 Kfr. Vilh. Andersen: Erasmus I—II. 2 Man erindre de hidsige,
latinspyende rektortyper, de som hadde opdraget denne slegt; folk som
Arentz i Bergen, Monrad og Amberg i Kristiansand, Ørn i Skien,
R o sted i Kristiania. Kfr. Pavels’s Antobiografi s. 25, A. Munch: Barn
doms- og Ungdomsminder s. 128, 149, samt Mauritz Hansens novelle:
«Kontravisiten». 8 Kfr. Vilh. Andersen: Erasmus I 75, 111.
442

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0450.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free