- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
444

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. W. Schnitler.
dets fortsatte politiske tilværelse er den stolte fortjeneste, denne
slegt av akademikere har indlagt sig, og som al dens politiske
formalisme, alle dens byraakratiske standsfordomme og dens
magtbegjær og sportulering overfor bonden ikke kan for
dunkle glansen av. Men bak en høistemt patriotisk kamp
stemning, bak doktrinarisme og byraakratisme ligger noget,
hvorfra det alt faar sin farve og noget av sin livskraft. De t
er latinen, den klassiske dannelse.
Den bestemmer deres aandsform. Den medvirker til den
stramme militære holdning, deres portrætter viser. Den gjen
nemsyrer deres skjønhetsideal og deres stil, like til avis
artiklernes billedsprog. Den ruller i pompøse, abstrakte
perioder i deres stortingsretorik. Den gjør sig gjældende i
deres syn paa sit forhold til fædrelandet: altid i mistænksom
opposition og paa vakt mot ethvert magtmisbruk ovenfra,
trods alt de seiv egte romersk tillot sig overfor sine
undergivne. Consales videant ne quid detrimenti capiat res
publica.
Og samtidig bringer som et tredje moment tidens utro
lige fattigdom, antiluksusbevægelse og tarvelighetssværmeri den
spartanske enkelhet og strenge gammelromerske borgerdyd
i kurs, saa hjemmene paa én gang bar præg av tidens armod
og antikens smak. Det var tilstande baade paa politikens og
økonomiens omraade som uvilkaarlig maatte avle heroiske
følelser og mane til at bære alle trængsler med stoisk urokke
lighet. Den steile og stortalende nordmand sfølelse, som
er saa karakteristisk for tiden, fortoner sig med historisk
resonans som romeraand, med hvem den ogsaa har tilfælles
det stundom smaalige, bitre og mistænksomt skulende blik
til alle kanter, den evige frygt for farer og anslag, som er et
likesaa betegnende træk særlig i 1820-aarenes historie.
Sammenløpet av disse omstændigheter den fra gamle
tider nedarvede, sterkt abstrakt-klassiske dannelse og høi
trykket av en eksaltert følelse for fædreland, offentlige anlig
gendcr og spartanske dyder er det som har frembragt,
hvad vi kan kalde vort sprogs empirestil. Sindene ar
beidet altid under høitryk. Det var de store følelsers, den
patriotiske eksaltations tid, da enhver følte sig kaldet til at
være paa vakt i taler og aviser og broehurer for at se til, om
fædrelandet ikke var i fare, og forøvrig uttale sig mest mulig
444

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free