Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Samtiden. 1910.
Vore latinske bedstefædre.
høilydt om «fædrelandets vigtige anliggender», som det stadig
heter (= Ciceros summa res publica).
I intet tungemaal har denne tendens faat et mere typisk
uttryk end i romersproget. Derfor vrimler det da ogsaa i
alle tidens skriftlige monumenter av oprop, som paakalder
«borgersind», av slagord som «patriot», «borger», «med
borgere og medborgerinder», «brødre», «landsmænd» av
henvendelser til «borgerdyd» og «borgeraand», av ønsker om
«borgerfrihed» og «borgerlyksalighed», av paakaldelser av
«fædrelandets ven» eller av «borgersamfundets værdige repræ
sentanter» og man ser alle de bekymrede fædrelands
venner fremtræde under de yndede klassiske pseudonymer
som Amicus patriæ, Philolaos, Patriamus, Antiamalgamista,
Norvagus, Philonorvagus, Philopatrias, og andre som Spec
tator, Rusticus, Publicola, Simon Panegyristes, Pamphilus
Nepos, Popularis, Nullius addictus, Amicus veritatis,
Homo homines amans, Philadelphos, Philalethes, Agathophilos,
Antititularius o. s. v. Det er altsammen bare nogen faa eksempler,
hentet dels fra Statsborgeren dels fra Nationalbladet,
hvor det etsteds (1821, XXII, 170) træffende uttales om en slik
indsender, at han «at slutte efter sit Navn rigtignok maa
være af Latinsk Æt, men ellers røber saa nøie Bekjendtskab
med Norske Meninger og Norske Folk, at man virkelig maae
holde ham for en ægte Nordmand».
Det første, dyrekjøpte bidrag til Norges nye bank indkom
fra Moss 15de mars 1817. Paa kisten med sølvet hadde by
fogden skrevet: proficiat patriæK
Men som det mest talende symbol for hele tidsalderen
kan anføres at selve det Adler-Falsenske grundlovsutkast,
der som bekjendt fremfor noget andet blev lagt til grund for
Eidsvoldskonsitutionen, har følgende latinske motto: Imprimis
videndum erit ei, qui rem publicam constitueret, ut suum
quisque teneat.
Overhodet er det jo dette, som mest direkte viser den
sterke klassiske islæt i tidens dannelse, at man som klumper
i stilen til stadighet finder indsprængt latinske ord og talemaater.
Stilen staar stram av citater. De virker som forsteninger.
Endnu likesom i Erasmus Montanus’s og Stygotius’s tid
Yngvar Nielsen: Lensgreve J. C. H. Wedel-Jarlsberg, 111, 123.
Med et latinsk citat indledes det nye Norge.
445
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
