- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
447

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vore latinske bedstefædre.
avis. Det maaler miliøets karakter ganske godt. Og i dag
bøkerne findes mængder av latiniserende, ganske unorske
ord, -f. eks. hos P. Motzfelt, P. C. Holst, Christie,
likeledes i Treschows sirlige stil.
Hyppig er i Nationalbladet eksempler tat fra antik historie
og mytologi anvendt paa dagens politiske begivenheter,
saaledes 1816 IV, 69 —, hvor en av de mangfoldige justis
aktioner i anledning av trykkefrihetslpven «Norges Pal
ladium», som den kaldes og som næsten var en fast
artikel i bladet, har bentet sig en klassisk paralel i «En Skrive
friheds-Action, omtrent 1800 aar gammel, oversat fra Taciti
Annalers 4de Rog». Det er nutiden, som søker resonans i
en stor og ideal fdrtid.
Paa Eidsvold, under en av debatterne om vernepligten,
fortæller Grøgaard, at «Sverdrup talede om Grækernes, Ro
mernes og in specie Cicero’s Eksempel» 1. Og Chr. M.
Falsen, Kvis sprog er retorisk og fyldt med hyppige latinske
citater og forfatteranførsler, finder vistnok ironisk
at Nie. Wergeland til sit skrift «Danmarks politiske For
brydelser mod Norge» «burde have lært historisk Vederhæftig
hed af Lucian eller Statius». I Morgenbladet 1826 (nr. 156)
opfordres til at reise statuer rundt om i alle byer og preste
gjæld av de merkeligste historiske personer i egnen, efter
grækernes og romernes eksempel. «Norge har en berømme
lig Hær af Medborgere - - ligesaagodt som Grækernes og
Romernes og Assyrernes og Gud veed hvilke mange Navne
jeg maatte opregne. - Den norske Nation har et be
stemt Anlæg til at danne Figurer. Geniet viser sig her ligesaa
godt som i Storgrækenland .»
Og i en artikel «Cedant arma togæ» 2 om den befryglede
troppesamling ved Kristiania 1821 siges ironisk: «Saasom
Grækerne hvert femte aar forsamledes i Olymp (sic!) for ved
tildeels krigerske Øvelser at fornye deres Förening, saa skal
Egebjerget formoden tlig være det Sted, hvor Norske og Svenske
ved at vise deres Færdighed i Krigskonsten skulle besegle
begge Rigers Frihed og Selvstændighed.»
Agitationen mot luksus gir ofte anledning til at anføre an
tike paraleller, som nåar efter eksempel av «Kvinderne i Kroton»
1 Y. Nielsen: Bidrag til Norges Hist. i 1814, I 359. 2 Nat.bl 1821
XXII 124.
447

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free