Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. W. Schnitler.
«Norges Hustruer og Døtre» opfordres til at avklæde sig al
kvindelig stas o. s. v. 1 Disse faa eksempler, hentet fra for
skjellige kanter, gir et indblik i, med hvilken styrke den
klassiske oldtids forestillinger behersket sindene. Med dens
heroiske karakter følte man sig og sine gjerninger i slegt.
I 20—30-aarenes pressefeider svirrer om ørene paa en med
«tyranni» og «oligarchi», «demagogi» og «ochlokrati», «ari
stokrati» og «demokrati» o. s. v. Ja, saa sent som i 1836
roper «Statsborgeren» fnysende til «danomanerne» : «Hvis
det kunde lykkes Eder gjennem vor Mundarts Förvanskning
at denationalisere og blødgjøre Nationen, og den trængtes
af en mægtig Fiende, vare I da vel dem, som med Eders
bløde, leflende, malm- og gehaltløse Stemmer kunde paanyt
antænde Modets og Frihedens udslukkede Gnist? Ere I
Haanden paa Hjertet vel Mænd, som kunne redde et
vellystigt Kapua fra Roms Overvælde? Have I glemt, at da
Seierherrerne ved Kannæ vare blødgjorte ved kapuansk Vel
lyst vare de ei længer farlige eller frygtelige for det nys for
nen skjælvende og fortvivlede Roma?» 2
Da der engang i 1837 var fundet merker efter stenkast
paa Krohgstøtten, tordner den samme Statsborger: «Kaade
Drenge _ j Sandhed intet Tegn paa nogen Udvikling af
Nationalaanden! - - have ved letsindige Steenkast gjort Natio
nens Helligdom til Maalet for man vil haabe, at Tingen
intet værre Navn fortjener sine Børnestreger.» -
Der maa sørges for, «at Støttens Ydre vorder passende istand
sat, for at den ikke paa selve 17de Mai denne Krohgs
Hædersdag haanende skal tiltale Nationen et fuimus Troes,
fuit Ilium».s
En utvilsom klassicisme er ogsaa en anden av de former,
man brukte for at moralisere og satirisere over tidens be
givenheter, nemlig allegorien, fabelen og drømmen
med let forstaaelige hentydninger. Saaledes «Lyksalighe
dens Øe (Et Fortidssagn») 4, hvor landets sørgelige tilstand
under enevældet skildres i en fortælling om en oprindelig
lyksalig ø, behersket av Libertus og beskyttet av Himme
lens Datter, Undersaatternes Beskytterinde og
Folkets Yeninde, men som senere under herskeren
1 Pavelss Dagb. 18de jan. 1817. 2 XVIII, 84. - 3 XXII, 90. Kfr.
Mrgbl. 1826 nr. 160 (av N. Hertzberg). 4 Nat.bl. 1816, V 225.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
