Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. W. Schnitler.
blev tat til mønster, og det er endnu kortere tid siden Napoleon
utstedte sine pompøse proklamationer. En gjenklang av al
denne retorik laa endnu i luften. Den blev ikke bare dyrket
av folkets mænd paa tinget, som nu blev en hittil ukjendt
veltalenhetens skole herhjemme, men i det skrevne ord i
adresser, i presse, i literaturen i almindelighet bredte den sig
som en av tidsalderens eiendommeligste og mest typiske ut
tryksformer. Likegyldig hvilket emne som avhandles, straks
springer man over i retorstilen med direkte apostrofer,
spørsmaal, utrop, oprop, indledet med et: Nordmænd!
Medborgere og Medborgerinder! Brødre! Klippesønner!
En artikel, spækket med latinske gloser og henvisninger
til Vergil, handler om hvordan man skal klare at skaffe sølv
fond til den nye bank. Tarvelighet anbefales. Saa slutter
den slik :
« Nordmænd! Brødre! Giver dog nu engang Slip paa
denne rasende Forfælgelighed, disse sølvtærende Lyster!
Begynder dermed 1 Bigmænd! som nu troe hverken at kunne
eller burde leve uden at skatte til Udlændingen for Prunk
og Glimmer! Og Landets arbeidende Sønner ville velsigne
Jer, istedenfor nu med Harme skue Jer Mangel paa Fædre
landssind; viis Hoben Veien ved seiv at træde den, og Held
og Velsignelse skal strømme ned over Eder! Eders Fædre
lands! Eders Landsmænds, Nutids og Eftertids Agtelse og
Kjærlighed ville I høste som Løn for Jer Daad! Det
skee ! det skee !» l
«Folkets Mænd paa Thinget!» ropes der en anden
gang i en lignende anledning «Vi haabe paa Eders Viis
dora. Stoder ikke Dolken ien Moders endnu blødende Bryst!
Tusinde besværger Eder, hvorledes I end loser Finansernes
kritiske Problem, paalægger dog ikke Folket at respectere
andet end Tidens Cours; thi en sværere Byrde kan det ikke,
bør det ikke bære. » 2
Da det i 1821 rygtedes at Carl Johan vilde trække svenske
tropper til Kristiania, søkes dette i en lang artikel bortræson
nert som en utænkelighet. Den slutter slik: « Lands
mænd! forjager enhver saadan Tanke, der ved hine skamløse
Udsagn kunde i et lettroende Øieblik have bemægtiget sig
Eder! Stoler paa Edens, paa Grundlovens Hellighed, stoler
1 Nat.bl. 1816, IV, 104. 2 Nat.bl. 1815, 207.
450
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
