- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
452

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. W. Schnitler.
sidste Time: snart vil Lighedens, vil Frihedens Tempel kneise
mægtigere end Eders stolte Paladser. » x
Og ved næste valg, i 1835, stiller «Statsborgeren» sig atter
i toga paa Forum, utroper sit «Quirites!», forkynder at fædre
landet er i fare og fortsætter:
«Tidens Tegn have en varslende Tunge. Nordmænd
vaagner! ere dens alvorsfulde Ord. Norges Vaabenskjold er
ikke længere uplettet; Norges Hæder fordrer kraftig Færd,
fordrer et Thing, som det endnu neppe har fordret. Vælgcr
da Thingmænd med ægte norske Hjerter, Mænd, som I kunne
lide paa, nåar Fædrelandet skal fordre sin Æres-Erklæring;
ikke Mænd, der vakle paa juste-milien Vægtstangen, som
Haaret paa Barbeerknivens Æg .» 2
Intet træk i tidsalderens uttryksmaate er mere iøine
faldende ved sin hyppighet og samtidig mere motsat nutidens
end billedsproget, den overvældende bruk av blomstrende
billedlige uttryk istedenfor den nøkterne betegnelse av tingen
eller forholdet. Dette er det tredje stiltræk av latinsk rot. Enkel
likefremhet er simpelthen umulig for dåtidens mennesker. Her
gjør latinskoledannelsens arv fra antiken sig gjældende dypere
og mere uvilkaarlig end paa nogen anden maate. For
trangen til at personificere, til at bruke symbolet istedenfor
tingen seiv er en av den antike aands sterkeste stilmerker.
Der kunde her fremvises det i vore øren allerløierligste
herbarium av sprogblomster hentet fra nærsagt enhver av de
tryksaker, som blev producert herhjemme.
Man taler gjerne om Norge og nordmændene som
«Klippelandet» og «Klippesønnerne», man siger nødig;
Norge, Sverige og Danmark, men «Nor», «Svea», «Dana».
Men hvem er «Nor»? Det er «Navnet paa den Oldtidens
Mand, efter hvem nævnedes Landet», synger Schwach 3.
Historien blir gjerne til «Saga», «Clio» eller i alle fald
«Aarbøgerne». Man taler nødig om en digter og hans
digtning, men om «Skalden» og hans «Harpe» eller
«Lyre». Man skriver ikke et mindedigt, men man
«planter en Mindeblomst», «fletter en Hæders
krands» eller «lader Harpen staae svøbt i Flor».
Naar stiftsprovst Brun skal tale ved rektor Arentz’s baare,
1 Statsbg. V, 226. 2 Statsbg. XV, 160. 3 Indl. til kalenderen «Xor>
1815. Derfor skriver man ogsaa bestandig indtil ca. 1840 Nor-mænd uten rf.
452

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0460.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free