Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alter er frembaaret.» l
Vore latinske bedstefædre.
staar han naturligvis ikke ved hans grav, men ved hans
«Urne», og slutter saa: «Mit Takoffer paa dette dit Grav-
Det er betegnende for forskjellen i følemaate mellem då
tid og nutid, at begrepet «svada» i de gamles mund er en
høist rosende betegnelse og angir den høieste grad av retorisk
fuldtonende foredrag. Saaledes utgav Malthe Conrad Bruun i
1795 i Kjøbenhavn et dramaturgisk tidsskrift, kaldt «Svada».
Nie. Wergeland uttaler i «Smaa Poesier» i en gravskrift over
Joh. Nordahl Brun sin beundring for den «Aandens Svada
paa den Guds-Mands Tunge». Endog i 1830 omtales «den
herlige, alt henrivende Svada, som udgjør et saa lysende
Pu net iblandt vor ædle Skjalds (H. A. Bjerregaards) Digter
egenskaber» 2. Og C. N. Schwach deklamerer i 1832 i et
digt ved pastor N. S. Schultz’s død: «Trøstens Ord med
Svadas Røst han lærte.» 3
Jo mere høistemt og patetisk foredraget var, jo mere
svulvende ordene rullet, desto bedre. Det var først og fremst
den teatralske effekt man tilstræbte, den pompøse entrée saa
vel som den glansfulde sortie. Frasen hadde ikke saa ganske
litet av magten over indholdet. Det gjaldt nemlig dengang
i det gode foredrag og den gode fremstilling ikke det, som
nu vor tid først og fremst føler trang til, nemlig at finde
det enkleste, knappeste og mest rammende uttryk, men
tvertimot det sterkeste, høieste, mest spændte og unuancerte.
Föreningen av det billedrike og det abstrakte i uttrykket er
tidens stilistiske ideal.
Kommer man i den allerringeste sindsbevægelse, skal
nogensomhelst høiere stemning uttrykkes, straks søker man
til billedsproget, — ja man bruker det saamen ogsaa jevnlig for
at skildre de mest hverdagslige företeelser. Og de billedmaga
siner, man næsten ufravigelig tyr til for at smykke sin tale,
er de to store: den klassiske og den nordiske oldtid.
Desuten har ogsaa den nyvakte abstrakt-sentimentale natur
følelse tjent tidens übegrænsede billedforbruk som et uut
tømmelig arsenal.
«Den mørke og for det menneskelige Øie uigjennem
trængelige Taage er splittet, og et Glimt af Solens Klarhed
1 Mrgbl. 1826 nr. 32. - Mrgbl. nr 3 (efter «Critica» nr. 10—11.)
3 N. Vid.selsk.s Skr., 111, 197. Rahbek nævner ogsaa at han blev bestukket av
pastor Gutfelds «Svada» (Erindringer, IV, 233).
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
