Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træt af Daad, mæt af Dage steg denne
C. W. Schnitler.
blinder næsten det glade, stirrende Øie. Fred, Fred i Nor
den! » Med disse ord indleder bladet «Tiden» 26de
januar 1814 meddelelsen om . Kielerfreden. Og enhver vil
fra et omend noksaa overfladisk kjendskap til tiden erindre
baade «Frihedens Palme», «Kraften og Dyden som boer
imellem Klipperne», «Fædrelandskjærlighedens opvarmende
Sol og Patriotismens opflammende Lue». «Straal da Oplys
ningens Fakkel i herlig Glans fra Nordens kolde Pol» roper
Nationalbladet 1, som ogsaa hilser Carl Johan ved hans kro
ning: «De Laurbær, hvormed Krigsgudinden omvandt din
Tinding ville aldrig visne ! Fra nu af til de sildigste Aar være
hæderlig Freds livsalige Oljekrands din Isses kjæreste som
skjønneste Pryd.»
I en stil og med en patos, som om avdøde var intet
mindre end en national-heros taler i 1822 pastor Hessel
berg i Grue ved foged Dines Guldbergs død: « Dine
Dyders Maal var fuldt ; Du var moden for Evigheden.
Ikke Dødens skarpe Braad, og Forestillingen om Gravens
gyselige Svælg har kunnet forstyrre Din Ro, o zEdling! Vi
ville derfor standse Menneskelighedens uomgjængelige Hyld
ning, vore billige Taarer, ved Din Aske. Ærens uvisne
lige Krone, Dydens Palme og Laurbærkrands er henlagt for
Dig! » 2 Og ved Joh. Nordahl Bruns død søker
Niels Hertzberg «at tlette Borgerkronens uvisnelige Løv om
Hædersmandens falmede Tindinger» 3.
Man erindre forøvrig Nordahl Bruns egen eloquentia,
hans pompøst blomstrende billedsprog, hans overvældende
ordrigdom. I talen ved borgerfesten i Bergen 20de februar
1815 for præsident Christie f. eks. boltrer han sig i ord, ord,
ord, som bruser og svulmer i øret, i fraser og perioder som
bygger sig op i vældige arkitektoniske masser efter de gamle
retorers stil, og som er der mere for klangvirkningens end
for indholdets skyld. Den mere nøkterne Pavels kritiserer
da ogsaa Bruns fraadseri i fremmedord, billeder og lignelser4.
I en sørgetale ved justitiarius Joh. Randulf Bulls baare
uttalte pastor Herlofsen i Larvik bl. a.: « Retskyndig
hed, Retviished, Retsindighed og RetskafFenhed havde leiret
sig ved Foden af den Stol, hvorpaa Dommeren (Bull) sad.
1 1820, XVIII, 141. - - ’2 Mrgbl. 3—6—1822. - 8 Nat.bl. 1817, VIII, 4.
4 Smlgn. Hj. Christensen i «Samtiden» 1907, s. 377.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
