- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
455

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vore latinske bedstefædre.
Themis ypperste Præst ned fra Høisædet, han i [en] Række af
Aar med saa megen Hæder havde beklædt, hilset med
Ærbødighed med inderlig Hengivenhed og Kjærlighed af
enhver Templets Præst for den Forstandighed, hvormed han
havde rygtet Helligdommen » l.
Eidsvoldsmanden Jørgen Aalls talerstil var ifølge
hans bror Jac. Aall «altfor luxurieus stundom endog
lidt svulstig til at blive forstaaet af alle». Yderst
karakteristisk taler Jac. Aall om en enkelt præstation av
ham, som «var simpel og klar og manglede den Gejlhed i
Stilen, der saa ofte eliers findes i hans Udarbeidelser» 2.
«Tror man at kunne bestikke Historiens sanddru Muse?»
roper Mariboe i stortinget 4de august 1830, og straks efter
priser han kongen, som har valgt «FYedens Palmer fremfor
Krigens blodige Laurbær». Mariboe’s retoriske ordbram og
heftige patos i tinget pleide forresten at stige til høider, som
endog faldt dåtiden sterkt for brystet, og han blir i aviserne
stadig stiklet i den anledning.
Det er forresten midt saa hyppig i det skrevne som i det
mundtlige ord, vi møter det klassicistiske billedsprog. Nie.
Wergelands bekjendte prisavhandling «Mnemosyne» (1811)
om et eventuelt norsk universitet er overfyldt med latinismer,
oratoriske apostrofer og billeder. Til stadighet betegnes
videnskaberne ved «Muserne». «De kjælne danske Muser
beklage sig bitterlig over Mars’s og Vulkans Grusom
heder 8.» Slikt er endda for en nogenlunde mytologisk ut
rustet læser forholdsvis letfattelig. Men nåar sætningen :
«Muserne omfavne hverandre» 4 skal betyde, at Norge ikke
som foreslaat kan nøie sig med et enkelt fakultet, men maa
ha et komplet universitet «et Tempel for Muserne i de
norske Dale» blir det straks mere indviklet. Typisk for
bokens høitravende, patetisk-allegoriske stil er slutningen,
hvor forfatteren ber om at faa antyde «den uforklarlig
henrykkende Indbildning at see den stolte Nor, hvilende i
de hellige Musers Arme, signes med Idealet af national Lyk
salighed».
I 1816 indbyr Nie. Wergeland til abonnement paa bladet
«Den Frimodige», hvis motto er «Vero et Patriæ», « at
traaende at anlægge en Have til offentlig Lyst og
1 Mrgbl. 1829, nr. 111. 2 Yngvar Nielsen: Bidrag til Norges
Hist. i 1814, I, 397. 3 IV, 175. 4 I, 102.
455

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free