- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
456

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. W. Schnitler.
Gavn vil han kaste Kys til enhver Musa, som deri planter
en Blomt, og enhver Pallas, som beriger den med et Oljetræ.» 1
Og det er latin til at ta og føle paa, nåar han avslutter
fortalen til Iste utgave av «Danmarks politiske Forbrydelser
mod Kongeriget Norge» paa følgende maate:
« Tanken om sidstnævnte Riges [Danmarks] Forbry
delser imod Kongeriget Norge, en Stræng, der længe
sagtelig vemodig lød inden i enhver Beboer af dette Land,
som ei blot af Fødsel, men og af Hjerte var Normand,
have dristige Plectere hist og her berørt. Den er ikke mere
et Noll me tangere paa Politikens Orgel. Oplyste Normænd!
Lader den kun lyde, lyde høit til Sandhedens Triumf! lader
den lyde, som Josvas Basuner, at Fordommens Jericho-Mure
maae styrte! Sagas Fortrolige, tager I Bindslet fra hendes Øine,
paa det Fornærmeren kan annamme sin Ret, og de Fornærmede
indsee, hvad de for Fremtiden bør ville, og ikke ville!»
Man lægge merke til repetitionen og antitesen i den sidste
periode. Det er uforfalsket klassisk retorik.
Den antike kulturs träng til personifikationer, til meta
forer og bruk av allegorier var gaat folk slik i blodet, at
man møter den paa hvert blad i dokumenterne, overalt
hvor vi vilde bruke nøkterne, beskrivende uttryksmaater. Og
hvor abstrakt virker ikke alt dette! For det er ikke avlet av
fantasien, men av det lærde pedanteri, av den græsk-romerske
efterklangstids blodløse symbolisme. Enevældig hersker dette
naturligvis i poesien, i den bundne stil, hvor en næsten
romansk virkende tilbøielighet til at personliggjøre begre
perne og naturindtrykkene i typiske figurer som guder,
muser, genier, kjæmper, sagnskikkelser er fælles for alle
Schwachs og Bjerregaards, Sagens og J. St. Munchs
magre utgydelser, stik imot vor moderne nordisk-pantei
stiske naturbetragtning, hvor vi upersonliggjør os seiv, føler
os som ett med naturen og fortaper os i den istedenfor at
samle den i figurer 2. Men en sprogbruk, som hviler paa
denne følemaate, møter vi i behandlingen av alleslags emner,
økonomi, handel, luksus, religion o. s. v. Man kan ikke
beskrive et forhold analytisk eller fremholde en mening rolig
og objektivt, øieblikkelig griper tanken et abstrakt-typisk bil-
1 Nat.bl. 1816, IV, 62. 2 Typisk kommer motsætningen mellem disse
latinere og romantikerne frem i Schwachs og Jørg. Moe’s sørgedigte over
Jac. Aall 1844.
456

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free