- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
457

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. I. Stilen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vore latinske bedstefædre.
lede, eller man springer over i en sterkt farvet, lidenskabelig
direkte henvendelse. Efter den store brand paa Fredriks
hald i 1826 opfordrer Morgenbladet (nr. 187) til indsamling
for de skadelidte i følgende ordelag:
« Hvilket opløftende og hæderværdigt Syn vilde det
ikke være, o m Christiania agtværdige Damer personlig vilde
fremtræde og under Basuners Lyd nedlægge paa Templets
Alter en Skjærv til de ulykkelige Fredrikshaldere.
Et Smykke, en Ring af Haanden vilde aftørre mangen Tåare.
0, ædle Medborgerinder! Tøver ikke med at
yde Hjælpen, forsamler Eder i det hellige Tempel og be
tænker, at Ruinerne ryger endnu.»
Jacob Aalls stil, som vil være enhver bekjendt fra hans
kostelige «Erindringer», et av de ypperste stilistiske verker i
norsk literatur, hører med sin blomsterrigdom helt hjemme
i samme kulturkreds, seiv om den eier en klarhet, ro og
rytme, som hæver den høit over det meste av det samtidige.
Og tidens eneste fremragende skjønliterære prosaist, Mauritz
Hansen, fører et overlæsset billedsprog, som vil være en
hver bekjendt fra hans «Noveller». Hans sprog har samtidig
faat en vending mot det overvættes følsomme og maleriske,
som har sin kilde ikke bare i det 18de aarhundredes senti
mentale smag, men i den paavirkning av moderne romantiske
følelser, som han alene blandt sine samtidige var gjenstand
for. Endog den politiske diskussion i avisernes spalter føres
i de samme snodige billedlige vendinger. Man læse bare
Nationalbladet, Mariboes «Patrouillen» eller nogle av
C. B. Roosens indlæg i Statsborgeren. Morgenbladet
likesaa. « Den mindst Grantseende maa stemmes til
Sørgmodighed, nåar han lægger Merke til, hvorledes Frihedens
spæde Blomst, omgivet af giftige Dunster, allerede nu bøier
sit matte Hoved til Jorden og synligen aftager i Kræfter;
Napoleon, førend han blev ført til St. Helena, havde
i det kolde Norden nedlagt Spiren til den Sygdom, der nu
med saa megen Voldsomhed griber om sig. Men
Smilet kan ikke naae Læben, saalænge Frygt har sit Sæde i
Hjertet; saalænge dunkle Anelser bortkyse hvert Ulligt Billede,
som Phantasien forgjæves søger at mane frem av den kom
mende Tid, medens Virkelighed indhyller i sit mørke Sørge
flor den vemodssvangre Fremtid. Smilet utslettes paa den
fredelige Borgers Læbe, nåar han seer med hvor
457

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0465.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free