Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Gjessing: Presterne og kulturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Presterne og kulturen
Men nok om det. Jeg tror ikke, at det økonomiske
tryk bærer hovedskylden. Kulturen er altsaa i tilbakegang
ogsaa ide svenske prestegaarde. Jeg vet ikke, om de øko
nomiske forhold dér er likesaa ilde som her. Der skal noget
til det. Men der er andre forhold, som synes at være tem
melig éns menighetsforholdene og prestens stilling i menig
heten. Dér synes efter Åhfeldt grunden at være for
Sveriges vedkommende. Dér tror ogsaa jeg, at den for en
væsentlig del er at søke hos os. Dog vil jeg ikke lægge
skylden udelukkende over paa «forholdene» men ogsaa
paa presten seiv. Og jeg tror videre, at vi har bedst av, at
vi tar skylden ind over os seiv istedetfor bare at skyte
den over paa de utvortes forhold.
I min artikel i «For kirke og kultur» er jeg vistnok seiv
inde paa økonomien jeg nævner ikke andre grunde dér.
Men det er, fordi jeg i den artikel hadde stillet mig en op
gave av en særegen art.
La mig her i korthed søke efter de dypereliggende aar
saker. Min opfatning av dem falder i meget sammen med
lektor Åh f eld ts.
Kulturen har ført vort liv det sociale, det politiske
og den enkeltes liv ind i forviklinger, som maa løses.
Situationen seiv kræver en løsning. Den maa komme
enten utenfra ved fortsat uhindret glidning ned ad bakken
da synes det at maatte ende i samfundsopløsning x
eller indenfra ved en sindenes og viljernes gjenfødelse. Den,
mener jeg, kan kun kristendommen frembringe. Der er vel
dem, som vil si, at kristendommen ikke duer til det. Den
har seiv vist sin vanmagt i saa maate. Det eneste, som kan
skape denne gjenfødelse er en utdypelse av moralen. Men
hvad er moralsk? Det sedelige ideal er skiftende gjennem
tiderne som sol og regn i april d. v. s. hvis det skal
overlates til kulturen at gi normen. Aa ja, ogsaa hvis
kirken skal gjøre det. I begge tilfælde er den sedelige norm
altfor ensidig avhængig av den enkeltes samvittighet. Men
historien viser, at samvittigheten, nåar den overlates til sig seiv,
i altfor høi grad er tilhøielig til at forme sig efter tidsaanden
og de livsomstændigheter, som kulturen fører ind over os.
Jeg ser intet sedelig ideal, som er stabilt, uten det, som
Jeg tør ikke opta pladsen ved at indlate mig nærmere paa det almindelige
sociale spørsmaal.
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
