- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
468

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marcus Gjessing: Presterne og kulturen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Marcus Gjessing.
opnaa martyrium paa i vore dage er ved at dømme andre.
De vet, at de seiv døm mes for dømmesyke. Deri bestaar
deres martyrium. Det er deres tros utvortes glæde.
De indifferente bringes just ved motsætningen til at gjøre
sig gjældende som kirkens fiender efter Jesu regel, over
ført paa kirken: den, som ikke er med mig, er imot mig.
Og de «stille i landet» ja, de er stille og gjør sig
overhovedet ikke gjældende utad.
Hvorledes blir da prestens stilling i menigheten? Selv
følgelig slik, at hvis han slutter sig til «de stille», saa er han
ikke med dem, som vil lide martyriet. Og da dette er kri
teriet for kristendommen, saa er han altsaa imot den sande
kristendom. Det er ikke alle, som har frimodighet til at ta
den stilling. De indifferente kan han ikke slutte sig til, fordi
han seiv ikke er indifferent. Han har kun valget mellem at
stille sig indenfor martyriets kreds eller blandt «de stille».
Saa blir han splidagtig med sig seiv : hans samvittighet byder
ham ikke at ta avstand fra «de stille» ; men hans ry som
kristen kræver, at han ikke støter martyriet fra sig. Da vil
det gaa ham efter Jesu ord, at «hvert rike, som er splidagtig
med sig seiv, lægges øde». Han mister ethvert fotfæste i
menigheten, han blir ensom, og hans virksomhet blir øde.
Og det bør den bli.
Eller han stiller sig helt indenfor martyriets kreds. Men
da maa han fordømme kulturen. Ti martyriet opnaaes ved
at dømme «verden». Og kulturen hører «verden» til. Men
den, som fordømmer kulturen, kan aldrig vinde den aldrig
frelse den ind under kristendommens høie kirkehvælv. Kri
stus vil frelse verden. Derfor siger han ogsaa, at han ikke
er kommet for at dømme den. Der er den, som dømmer!
Vi faar søke at vinde for Kristus. Saa faar Gud dømme.
Jeg tror, en av de væsentligste grunde til, at kulturen er
i tilbakegang i vore prestegaarde, er presternes menneskefrygt.
Ti kulturen skrider fremad mot forædling av menneskeaan
den d. e. mot personlighetens utdypelse.
Med kulturen utvides den aandelige horizont. Historiske
former og formler maa falde for den. Derfor kan heller
ikke kristendommen følge kulturen, saalænge kirken sætter
svundne tiders bom for kristentro og kristenliv, og saalænge
den til tankens undertrykkelse forpligter troen til historiske
468

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free