- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
483

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lyder Brun: Adolf Harnack

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adolf Harnack.
Ogsaa Harnacks bekjendte rektoratstale om de teolo
giske fakulteters o pga ve og den alm in d elige
religionshistorie (1901) vakte i sin tid en viss forstemt
het i liberale kredse. I virkeligheten er dog ogsaa den et
vidnesbyrd om hans videnskabelige samvittighetsfuldhet og
hans klare syn for de væsentlige teologiske opgaver.
At Harnack ikke er en motstander av religionshistorien, har
han siden vist ved at medvirke til oprettelsen av et profes
sorat i religionshistorie ved universitetet i Berlin, det som
just er blit overdraget dr. Edv. Lehmann. Og den som rolig
og opmerksomt læser hans tale, vil ikke kunne undgaa at
se (hvad han seiv har fremhævet overfor sine kritikere), at
han mindst av alt vil avspærre studiet av den kristelige reli
gion overfor studiet av de andre religioner. Men ganske vist
vil han ogsaa her advare mot dilettantismen paa religions
historisk omraade, og bekjæmpe dem som enten allerede
har opløst de teologiske fakulteter (Holland) eller ogsaa ut
visker den kristelige religions centrale stilling og anfegter
teologiens videnskabelige karakter, fordi den alene gjør kri
stendommen til sin gjenstand.
Med fuld grund fremhæver Harnack her at studiet av en
religion ikke kan løses fra vedkommende folks hele historie,
og at kun en omfattende og aarelang forskning er istand til
at avgjøre hvad der i et givet øieblik virkelig er levende i
en bestemt religion. Derfor mener han ogsaa at kun de
sjeldne undtagelser vil formåa at mestre den uoverskuelige
videnskab som kaldes «almindelig religionshistorie», og lægger
heller vegten paa at de fagmænd som studerer et folks sprog
og historie, med kraft maa studere ogsaa dets religion. Og
nåar han siger om kristendommen: «Den som ikke kjender
denne religion, kjender ingen, og den som kjender denne
tillikemed dens historie, kjender alle», saa tør dette sterkt
tilspidsede ord indeholde en dypere visdom end man kanske
er sig klar i det samme man steiler over det. Inden den
gammeltestamentlige og nytestamentlige religions historie ei
der i virkeligheten anledning til at studere det religiøse liv i
en vidunderlig rigdom av former og relationer, ja til at stu
dere en hel række andre religioner og religionstrin end jøde
dommen og kristendommen seiv.
Harnacks avgjørende grund til at kræve, at de teologiske
483

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free