- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
488

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. W. Schnitler.
1818 fik sine vinduer indslaat, bl. a. av en sten, som bar
paaskriften: «Bilingvis orator millies alque millies pereat.» 1
Med den latinske digter næret Bugge stor kjærlighet
til landlivet, og han pleide, nåar han om sommeren kom ut
paa sin landgaard utcnfor Trondhjem, at utbryte med Horats:
«Hie unice mihi arridet angulus» 2, akkurat likesom en anden
av tidsalderens mest fremskutte mænd, gamle statsraad Jonas
Collett, pleide at si med samme digter, at han drog ut
for «at plante kaal», nåar han flyttet til sit landsted Berg i
Vestre Aker 3.
Biskop Sørensen i Kristiansand, senere i Kristiania
(f 1845), var en begeistret filolog og skolemand. Han læste
like til sin høie alderdom de vanskeligste græske forfattere,
og en række latinske digtere kunde han utenad. Men særlig
elsket han hebraisk og førte sin hebraiske bibel endog med
paa visitatsreiserne. Ved sin bispeordination i 1811 forfattet
han, som loven bød, sin latinske selvbiografi, og «Litteratur
tidenden» (1811 nr. 37) beklaget dens korthet «især med Hen
syn til den classiske Latinitet», hvori man «gjenkjender den
gamle Skolemand». Hans tale ved nniversitetsfesten i Kri
stiansands domkirke Ilte dec. 1811 er helt igjennem præget
av latinsk retorik med uendelig periodebygning, repetitioner
og antiteser, apostrofer og billeder 1. Og Pavels 5 siger om
ham, at han «declamerede med Pathos» sine stortingstaler.
«Det var skjønt, hvad han sagde, men hvad det utvortes
Foredrag angaar, syntes han undertiden at glemme, at han
ikke stod paa en Prædikestol.» Det er derfor helt i stilen,
nåar professor Hersleb, som ogsaa kunde brede sig med
latinismer, i et brev til Pavels bruker disse ord for at for
tælle, at Sørensen har maattet gjøre en reise överland isteden
for tilsjøs: «Triton og Thetis siger han have vel tænkt,
at Bispen kunde blive hjemme og passe sit Embede.» 6
Det samme var tilfælde med Jonas Rein, presten, som
endog hadde tat den «store philologicum». Den retorisk
poetiske patos i hans taler paa Eidsvold var mere utpræget
end hos de fleste 7 fnlde av kold værdighed, av lange
1 L. Daae: T.bjems Stifts geistlige Hist. s. 214—216. 2 Smst. s. 48.
8 Morgonbladets Ekstranummer 1896 nr. 51. 4 A. Faye: Chr.sands Bispe
og Stifts Hist. s. 461. 5 Dagb. 28—11 —lBl4. 6 Pavels Dagb. 28—10—1818.
7 Thrap: Bidrag, I 238.
488

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0496.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free