Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vore latinske bedstefædre.
latinsk-klingende sætninger, av optaarnede tankerækker uten
stans eller punktum 1. Hans kraftpatriotisme og svenskehat
fik i denne form et typisk uttryk.
En lignende type skildrer Henrik Wergeland i Eidsvolds
manden dr. Aleksander Møller: «Hvor nøiagtig havde
ikke Repræsentanten gjengivet sig seiv i sit patriotiske, men
hist og her noget bombastiske, med stilistiske Knuder og
mørke Træk overfyldte Foredrag. Disse sidstes Sorthed gjør
det kun til en Silhouette af en Karakter, som sværmerisk og
i sig seiv blød og mildttænkende, gav sig eller troede at give
sig en vis opskruet Styrke i sin Skildring af Tidens og Folkets
Fordærvelse og Slaphed og Fremmaninger af Oldtidens og
Republikens pompøse Dyder, hvortil han med saa megen og
altid velment Forkjærlighed overlod sig.» 2 En type som
denne kunde gjerne sættes som vignet over skildringen av
disse mænd.
En anden Eidsvoldsmand, pastor H. J. Grøgaard, var
kjendt som en stor latiner; Horats kunde han næsten utenad,
han fulgte ham trolig overalt og laa i hans prestestue ved
siden av Bibelen. Bastholms < Geistlige Talekunst», Cicero og
Quinctilian fremhæves uttrykkelig som mønstre for hans
taler 3. Endnu i sine gamle dage syslet han i sine fritimer
med Badens Roma Antica (!) SanctiiMinerua, latinske syno
nymikere, metriske apparater, arkæologier o. s. v. 4.
En tredje av Eidsvoldspresterne, den fint dannede Midel
fart, berømmes ogsaa som en stor latiner og møttes særlig
med biskop Bugge i fælles kjærlighet til de klassiske studier 5.
Gamle professor M. Skjelderup berømmes ogsaa for
sin «ziirlige, correcte Latin og (sit) attiske Salt» 6, Nicolai
Wergelands overspændt patetiske sprog er der før nævnt
eksempler paa. Det er proppet med latinske • sentenser og
gloser. Han «vidste ikke bedre Raad end at bedække sig
med Ægiden af 9de § i det Reglement som samme Dag lyk
keligvis er bleven til —» (paa Eidsvold), siger han etsteds 7.
Det er bare en almindelig klassisk, omend usedvanlig høi-
lEt godt ekspl. i H. Wergelands Konst.hist. s. 259 flg. Kfr. ogsaa
G. P. Blom: Norges Statsforandring i Aaret 1814 s. 175. * Konst. Hist.
s. 4 48. Se ogsaa Y. Nielsen: Bidrag, I 396. 3 Thrap: Bidrag, I 208, 220.
4J. Neumann: H. J. Grøgaard s. 4—6, 27. 5 Thrap: Bidrag II
s. 99. 6 Pavels Dagb. 19-2—1816. ’ Fortrolige Breve s. 10.
489
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
