- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
490

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 Thrap: Bidrag, I 165. — -2 Norsk hist. Tidskr. IV R. 1 Bd. s. 177.
C. W. Schnitler.
stemt metafor, den bekjendte ytring, som han blev saa meget
haanet for paa Eidsvold: « Haanden fæster jeg i Himmelen
og lader Kloden rulle; ingen Hvirvel af Partier skal rokke,
skal anfægte mig. Foden sætter jeg paa Religionens Klippe
og smiler ad hine truende Bølger.» Sine opdragelsesregler
for sin søn Henrik samlet lian som bekjendt efter Xenofons
mønster i et hefte: Henricopædien, men det viser sig, at han
var en ifcke mindre hidsig latiner i det mundtlige, nåar man
hører følgende fra hans provstevisitats i Grue kirke, hvor han
avbrøt sogneprest Hesselbergs præken eller katekisation
med utropet: «ne quid nimis!», hvorefter der midt paa kirke
gulvet reiste sig en heftig latinsk disput mellem de to herrer,
som resulterte i at provsten gik i sin karjol og kjørte til nabo
sognet 1 . Det er guid værd, et kulturhistorisk interiør som dette.
Der kunde findes og nævnes en række andre eksempler
av personalhistorisk art som symptomer paa det sterke latinske
islæt i. det miliø, vi befinder os i opigjennem 1820—30-aarene
herhjemme. Det faar til slutning være tilstrækkelig at frem
hæve den kreds av fremragende bergenske embedsmænd, som
hadde sluttet sig sammen i selskapet Quodlibet, navnet er i og
for sig betegnende nok. Der var præsident Christie og stats
raad Motzfeldt, stiftsoverretsassessor Edv. Hagerup, byfoged
Bull, toldkasserer Christie, Jonas Hein, Lyder Sagen, foged
Bøgh, foged Budtz, byskriver Klingberg og overvrager
Kahrs. Den herskende akademiske tone i dette selskap faar
man i det mindste føling med, nåar man erfarer, at med
lemmerne sig imellem blev betegnet ved specielle merker,
dannet av bokstaverne i det græske alfabet 2
Forresten har det vel ved siden av den gamle latinskole
tradition og tidsalderens specifikt episke stemning ntvilsomt
virket til at styrke det latinske element i norsk dannelse, at
netop dette tidsrum indlededes med det længe imøtesete anlæg
av et universitet med hele det alderdom melige humani
stiske apparat, det uforandret arvet ira sin kjøhenhavnske
mor. Her fik de humanistiske kræfter et centrum inden
landet seiv, som maatte befæste deres position paa samme maate
som oprettelsen av den hjemlige centraladministration utvilsomt
hadde styrket embedsstandens de akademiske traditioners
vogteres stilling i landet. Man faar et litet indtryk av den
490

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free