- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
491

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vore latinske bedstefædre.
vældige respekt der stod av det nye lærdomssæte, nåar man hører
om den første doktordisputats som foregik der. Alle eksamina
og officielle akademiske handlinger foregik naturligvis dengang
paa latin. Ved denne anledning blev naturligvis for det første
utfoldet en umaadelig masse latin baade av de ordinære og
ekstraordinære opponenter, som optraadte i et antal av ikke
mindre end elleve. 1 doktorgildet deltok hele statsraadet, og
det etidte kl. 3 om mo.rjge.ncn med at selskapets rester efter
grev Wedels forslag drog avgaarde til gamle professor M.
Skjelderup, der alt hadde trukket sig tilbake fra gildet, men
som nu maatte op og traktere selskapet med rhinskvin 1 .
Og det er av en overordentlig interesse som utslag av den
utpræget akademiske aand, tidsalderen var behersket av, at
iagtta et merkelig forslag til lov for det høiere skolevæsen,
som blev fremsat paa stortinget 1818, utarbeidet av profes
sorerne Sverdrup, Stenbloch og Hersleb, indstillet i en be
tydelig modificeret form av komiteen, bestaaende av Sverdrup,
assessor Arentzen, presterne Luytkis, N. S. Schultz og
Taraldsen, og vedta t av stortinget, som overveiende bestod
av embedsmænd, men negtet sanktion. Forslaget er især
merkelig ved sine svære ford ringer til ku n d ska per
igræs k og latin. Det vilde gaa tilbake til det 18de aarh.s
krav, til tilstandene før de mere moderne skolelove av 1788
og 1809. «Det er ikke uden stor Interesse at se siger
L. Daae at det virkelig lykkedes at faa et Skolefag og
i den Aand vedtaget af Stortinget. Modstanden mod den ud
præget humanistiske Retning havde ikke været sterk.» Det er
kun i tre skriftlige vota, pastor Abels som vil ha naturviden
skap istedet, P. Flors og A. S. \. W. Korens, at man støter
paa avvigende opfatninger 2.
Dette viser i alle fald uomtvistelig i hvilken aand slegten
ønsket sine efterkommeres utdannelse lagt. Fnldt saa rigorøst
blev det nu altsaa ikke, skoleloven av 1809 blev staaende. Men
vi vet jo samtidig, at den lærebok som blev lagt til grund for
utviklingen av de følgende slegtleds norske sprogfølelse og al
mindelige skjønhetsidealer, og som har været brukt av mang
foldige endnu levende, det var Rahbeks «Om den danske Stiil»,
hvis første oplag utkom i 1802 (andet 1813). Den er et fuld-
1 Pavels Dagb. 17de juni 1816. L. Daae: Breve fra Danske og Norske
285. - Mrgbl. Ekstranummer 1896 nr. 46.
491

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free