- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
493

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vore latinske bedstefædre.
til at ta medicinsk embedseksameh paa norsk istedenfor paa
latin. Det er et rigtig nationalt instinkt, som drev bladet tit
i disse spørsmaal at trække konsekvensen av sit hovedstand
punkt endog til at ivre for dialektérne. Og dog var det seiv
saa besprængt med latinsk retorik som nogen av sine motstan
dere. Seiv om vi ikke i det foregaaende hadde eftervist det paa
anden maate, vilde vi hat en nbedragelig motprøve i det vidnes
byrdsom Asbjørnsen har efterlatt om «Statsborger»-stilens
virkning hos bønderne. Hvem husker ikke det kostelige interiør
fra «En Aftenstund i et Proprietærkjøkken», hvor den vad
melklædte proprietær efter et grundig studium av «de baade
sure og søde Statsborgere» seiv lar sig henrive av sin «Vel
talenheds Strøm» med dens «Knot og affekterede Patos
om Bureaukrati og Embedsaristokrati, og om alle
de Kratier, Arkier og Rier, som har eksisteret lige fra Kong
Nebukadnezar til Per Solvolds Statsborgeri».
Hvad er dette andet end et umiskjendelig symptom paa
at den latinske smitte var naadd like ned til bonden. Den
hadde her samme virkning som brændevin paa de vilde. Det
har ikke kunnet undgaa en saa fin kjender som Asbjørnsen,
hvor uendelig fjern og væsénsfremmed al denne buldrende,
overspændte retorik var for den norske bonde og dermed
for det norske temperament overhodet. Dette savner visselig
ikke uttryk for patos, men den ytrer sig som stram og faa
mælt knaphet den vi kjender fra sagaerne, fra viserne og
fra nynorsk poesi. Men saa dypt har altsaa latinen et øieblik
virket herhjemme. Knot og affektation hadde da som altid
sin rot i noget ufordøiet fremmed. Foråt al den svulst og
hævelse, som den latinske smitte hadde paaført vort spro&
skulde svinde, maatte sundere og meie nationale væsker
skaffes fri t omløp.
Hermed er vi inde paa næste generation, Welhaven,
P. A. Munch, Jørg. Moe, P. A. Jensen, Fr. Stang og Schwei
gaard, hele det slegtled av skribenter, som var sønner av
dem vi har skildret. Forskjellen mellem de stilistiske og
almindelige skj ønhetsb egreper hos disse to slegtled
er overordentlig. Det er utrolig, at der bare ligger en halv
menneskealder mellem sproget i Nationalbladet og i Den
Constitutioriélle. Ogsaa paa den norske romantiks smak
har klassicismen sat sit tydelige stempel og endog for en del
33 Samtiden. 1910.
493

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0501.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free