- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
495

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vore latinske bedstefædre.
deklamatortilbøielighet er det som frembringer det nationale
storskryt, dette evige braak om Dovrefjeld og Klippe lan
det og «Dyden og Kraften som bor mellem Fjeldene», om
«Klippernes tapre og stolte Sønner», om den ideale norske
odelsmand med vadmel og kongeblod o. s. v., kort sagt
hele denne komisk høispændte klippelands-jargon, som alt
spirer i ly av den av Rousseau nyvakte sans for überørt op
rindelighet og vild natur hos det 18de aarh.’s digtere i «Det
norske Selskab» og som efterhaanden breder sig i alle lag,
særlig hos ultra’erne i 1820—30-aarene, «norskhetstiden».
Det er jo nationalfølelsens første bevisste utslag efter
aarhundreder vi her er vidne til, dens første naive barn
agtighet og brautende selvglæde, dens forsøk paa at erstatte
med svære og rungende ord om «Norge, Kjæmpers Føde
land» det, man uvilkaarlig i realiteten følte mangle av paa
vislig storhet hos den priste gjenstand. Men har latinen
sin andel i formen, saa er det psykologisk set ratio
nalismen med sin seige optimisme, sit autoritetshat og sin
fjeldfaste mennesketro, som ligger bakom denne hysteriske
forkyndelse av «Normandens» kraft og dyd og ædelhet og
andre udmerkede egenskaper.
Da nu den nye høikirkelige reaktion, som utgaar fra
Grundtvig og som kom til at beherske romantikens tidsalder
herhjemme, sætter ind med en spæd opposition mod rationa
lismen alt i 1820-aarene, finder vi den ikke bare temmelig politisk
indifferent, men den tar paa det bestemteste avstand fra det
nationale skryt, som fra al frihetsrummelen og oppositionen
mot konge og regjering. Og her finder vi da ogsaa at den
retter sin kritik mot den stortalende og pompøse form som vi
har fundet var tiden egen. Den religiøse vækkelse saa i alt
dette hovmod, formastelig selvtillid og mangel paa ydmyg
het. Der tales om «den selvraadige, grublende Fornuft eller
den saakaldte sunde Menneskeforstand» 1. Fordi vi her staar
ved den psykologiske kilde til den veksling i stilfølelsen som
er saa fremtrædende mellem de to generationer den slegt
vi her studerer og den følgende, 50—60-aarenes romantikere
—, kan paa dette punkt fremhæves en liten paamindelse som
en av den religiøse bevægelses ledende mænd, prof. Stenersen,
gav den unge Wexels, der skulde komme til at bli sjælen i
Professor Stenersen Nat.bl. 1816 111, 181.
495

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0503.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free