Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mau: W. A. Wexels s. 28—31, Stenersen i Nat.bl. 1816, V, 76.
C. W. Schnitler.
hele vækkelsen, og som har hat en større hetydning for
40—50—60-aarenes norske kultur end nogen aner. Stenersen
dadler Wexels for den lidenskahelige, ekstreme tone og det
oratoriske foredrag han i en avhandling hadde benyttet. Det
var et farlig eksempel for landets unge prester, mente Stener
sen. Slikt foredrag kunde lede ikke bare til mangel paa
grundighet, men til falsk aandelighet. «Man behager sig seiv
saa fortræffelig vel i de skjøntklingende Ord og høitravende
Fraser (Talemaader), som man fremfører. Man synes sig seiv
under saadan Tale at være saa høi, saa ædel, at være Sand
hedens begeistrede Talsmand ; man bliver ofte rørt og sat i en,
som man tror, sand kristelig, from Sindsstemning ved de
skjønne Toner, som man ligesom udlokker af sit eget Bryst:
og hvad er alligevel det hele uden et tomt, et
frygteligt Selvbedrag. I favre Ord at tale om Kristen
dommens Herlighed, det koster ingen Kamp, det kan man
uden at fornægte en eneste ond Lyst 1.» Hvad er dette andet
end en av en ny aand baaret opposition mot den klassi
cistisk billedsmykkede og deklamatoriske retorstil som vi har
set beherske tidsalderen som helhet, denne stil, hvor netop
ordet er alt, hvor uttrykkets rungende høispændthet var
maalet i langt høiere grad end at finde netop det enkle og
mest rammende uttryk som spændte strammest mulig om
tanken.
Dette sidste er det Stenersen lægger vegt paa. Hos ham
og den aandsretning han repræsenterer, tales der ikke paa
klassisk-retorisk vis til øret, men gjennem det heskedne og
intime ’nttryk til gemyttet tænk paa Welhavens, A. Munchs,
Camilla Colletts stil. Det er netop latinens begyndende de
tronisering vi her er vidne til. Den stive latinske skorpe om
sproget hegynder at gjennemglødes og smeltes av gemyttets
varme. Intet kan gi et hedre hegrep om hvordan den ydre
form er dypt sjælelig begrundet, end at hævdelsen av denne
nye, simplere sprogtone utgaar netop fra en av det stille
indre livs, den religiøse vækkelses mænd. Wexels indrøm
mer da ogsaa i sit sagtmodige svar til Stenersen at han like
som Stenersen seiv er hange for den falske aandelighet som
sætter ord istedenfor kraft, føleri istedenfor hjertelighet, og
ønsker at «alt overlladisk Yæsen, al Skjønsnak, alt Spil med
496
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
