- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
498

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. W. Schnitler: Vore latinske bedstefædre. II. Mændene. Stilens opløsning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. W, Schnitler.
lem Eidsvoldsgenerationens og romantikemes talerstil, mellem
Bjerregaards og Schwachs svada paa den ene og Welhavens,
Moes og Asbjørnsens sprogkunst paa den anden side.
Men samtidig med at sprogets latinske klang døde hen,
gik ogsaa de gamle steile karakterer i graven. Likesom den
gamle latinskole i særlig grad hadde utrustet denne slegt til
det, som blev dens væsentlige kulturindsats, at skape og
hævde frihetens former i lovens pragraffer, mens den
ikke magtet at gi dem levende indhold, saaledes er der
overhodet over 20—30-aarenes embedsmandsopposition paa
tinget noget av den skolastiske disputators ildske trang til
at opponere mot alt og alle. Der er en liten snev av
Erasmi Montani formalistiske orddyrkelse i den hidsighet
hvormed disse mænd kjæmpet for sin engang skapte grund
löv og dens ordlyd, som var det en latinsk tekst, hvor
ikke en tøddel maatte forandres. Dette standpunkt grund
lovens hadde de nu engang indtat, og de stod paa det med
noget av den samme stahet, hvormed Montanus forsvarer sin
syllogisme, han for hvem det mest beskjæmmende, han
kan tænke sig i verden, er at maatte fragaa det, han engang
publice har sustineret. Men det var rigtignok en frugtbarere
disputats end Montani.
Og det tør nok ogsaa være, at disse mænd i sit latinske
hjerte har følt noget av samme Montani grænseløse foragt for
den menige mand, vulgas, den ulærde almue, som han med
Virgil ansaa for et uformeligt, blindt dyr. Forholdet mellem
norske embedsmænd og bønder eiet i denne tid et litet stænk
av det samme.
Men spores der her latin, saa er det sikkert mere end et
paradoks at ville hævde at der lever romeraand i selve
denne slegts storverk, hævdelsen av grundlovens og na
tionalitetens ukrænkelighet overfor et truende Sverige og Eu
ropa, samtidig med at man frivillig bar økonomiske trængsler,
som vi nu neppe er istand til at gjøre os et begrep om.
Det var latin baade til ondt og til godt. Men uten den
forstaar man ikke tidsalderen.
Carl W. Schnitler.
498

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0506.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free