Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aksel J. Rækkebo: Frankrige i vore dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Annuaire statistique de la France 1906.
Aksel J. Rækkebo.
Forfatteren siger videre: «Tolden gjør sukkeret saa dyrt,
at smaafolk næsten intet bruger. Derved er efterspørgselen
efter sukkeret saaledes formindsket, at store arealer af land,
der var fortrinlig egnede til dyrkning af sukkerroer, henlig
ger med daarligt græs» etc.
Jeg troede det var almindelig anerkjendt, at tolden er
den bedste drivstång for udvikling af den hjemlige produk
tion. Hvis sukkerproduktionen er noget formindsket, saa har
dette sin grund i sukkerkonventionen af 25de mars 19Q2.
Staterne, der hidtil betalte indirekte og direkte præmier for
at øge udførselen af sukker, kom omsider til det resultat, at
det ikke var fornuftig økonomi at lade sit lands borgere
betale for at kunne underbyde de konkurrerende staters suk
ker paa verdensmarkedet. I 1902 stiftedes en konvention,
hvor de sukkerproducerende stater kom overens om at slutte
dette tvilsomme økonomiske system, hvilket bevirkede en
stans i sukkerproduktionen, da den kunstig oppustede eksport
ikke længer blev støttet. Før 1902 var der i Tyskland f. eks.
saa høi told, at det nærsagt grænsede til indførselsforbud.
Dette tillod de indenlandske producenter at danne forbund,
der vilkaarlig skruede priserne op. For at hindre dette gik
toldsatserne noget ned, hvilket bevirkede et fald i sukkerpri
serne indenlands.
«Man kunde fortsætte med saadanne eksempler igjennem
alle erhvervslivets feiter», siger hr. Givskov, men det er maaske
heldigt, at han ikke har udgrundet resten.
Ser vi nu hen til industrien, saa kan sikkerlig ikke
Frankrige maale sig med den vældige fremgang i Tyskland,
der i løbet af forholdsvis kort tid har svunget sig op til at
indtage den anden rang i produktionen af jern og staal og
den tredje rang i kulproduktionen. I Frankrige er der dog
visselig fremgang ; man bør vogte sig lor pessimisme, og hvis
man paastaar, at «alt i Frankrige er stilstand, hvor der ikke
er tilbagegang», saa burde man bevise dette. Statistiken
udviser for minernes vedkommende r 1
510
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
