- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
525

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Verdensfreden. Avrustningen bør begynde med at magterne neutraliserer luften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdensfreden. X9-:
formidle slike haarreisende anmasselser skulde vi koste os
luksusen med en verdensdomstol!? Al retsbevissthet roper
nei og atter nei. Først da kan en slik domstol komme i
nyttig funktion, nåar den forut anerkjender prineippet om
nationernes ukrænkelige frihet og suverænitet. Snarere kunde
en motsat opgave tilfalde centralstyret: den at frådømme en
nation dens herredømme over folkegrupper som den for
tiden fastholder indenfor sit magtomraade. Dog dette sidste
store og vigtige spørsmaal er en sak for sig.
Likesaa sikkert som vi ikke vil taale en verdensdomstol,
som gav sig til at dømme en nation ind under en andens
styre eller beskyttelse, like saa litet vilde vi taale en interna
tional krigshær eller et saakaldt ordenspoliti, som veg tilbake
for at stanse en stat der var i angrep, om den var aldrig saa
mægtig, eller som grep ødelæggende ind overfor en stat, hvis
krigsførsel kun bestod i forsvarsbevægelser.
Man siger at det ikke er mulig at finde en sikker defini
tion av angrepskrigen. Men det er nødvendig. Centralstyret
maa kunne se forskjel paa angrep og forsvar, like saa sikkert
som en kunstner maa kunne se forskjel paa sort og hvitt.
Det ligger da nær at gripe tilbake til den gamle prøve
sten, at angriperen er den som skyter mot fiendens land, for
svareren den som svarer paa slike skud, eller i det hele skyter
fienden ned, ikke i hans land, men i sit eget hjemland. Denne
forskjel, som synes selvfølgelig for ethvert barn, er blit for
dunklet ved de militære spidsfindigheter om æresbegreperne,
og desuten ved den umiskjendelige sandhet,at en rask angreps
bevægelse ofte er en heldig form for forsvar. Men der er det
gode ved verdensdomstolen og verdenspolitiet, at det gjør at
denne farlige form for forsvar ikke længer blir nødvendig.
Den krig som kan forenes med den aller fredeligste freds
bevissthet, og som bør vedbii at være tillått i al fremtid, ind
skrænker sig til forsvar av egne fæstninger og byer og land
strækninger. Men den som indskrænker sit forsvar til dette,
maa ogsaa med sikkerhet kunne gjøre regning paa verdens
hærens og verdens-domstolens hjælp mot enhver angriper,
som begynder krigsoperationer utenfor sit lands grænser.
Det vil kanske endda ta en menneskealder, før de største
og fleste stater blir enige om verdenfredens principper, men
for vi kommer saa langt, er der endda mange og store för
ra Samtiden. 1910.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free