- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
526

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kristian B. R. Aars: Verdensfreden. Avrustningen bør begynde med at magterne neutraliserer luften

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristian B. R. Aars.
beredende opgaver at løse. Blandt disse regner fredsvennerne
i første række voldgifts-traktater, og indskrænkningen av rust
ningerne. Det sidste haster, da alle kulturstater ødelægger
sin økonomi, styrter sig i bundløs gjæld, og forsinker alle sine
kulturelle og sociale fremskridt til fordel for det alt opslukende
krigsvæsen. Man har for at raade bot paa denne elendighet
fundet paa den utvei at landene bare skulde ha lov til at
ruste i et bestemt procentvis fastsat forhold. Jeg tror denne
tanke er dødfødt. Det er kaprustningen som er rustninger
nes livsnerve. Saa er da heller ikke fredsvennerne enige om
hvorvidt det er lettest at gaa til en virkningsfuld nedsæltelsc
av rustningerne med en gang, eller at gaa frem med smaa,
hvert for sig forholdsvis betydningsløse skridt. Sandsynlig
heten er for at alle lande ved siden av de officielle vil vite
at finde utvei til hemmelige rustninger, saalænge angrepskrig
endda er tillått og mulig. Rustningernes omfang vil vedbli at
staa i forhold, ikke bare til den trufne avtale, men først og
fremst til intensiteten av øieblikkets frygt for et overfald, ja
kanske endog til intensiteten av lysten til at gjøre et
angrep.
Veien til avrustningen kan først derved aapnes, at man
gjør begyndeisen med at sloppe angrepskrigen. Men i den
retning kunde allerede straks meget gjøres, og det paa en
effektiv maate, saa at krigs-budgetterne blev betydelig lettet.
Ingenting hindrer at man den dag idag forbyder luftskibenes
og llyvemaskinernes anvendelse til angrep. Kun maatte man
straks være enig om at forståa dette ord slik som- ovenfor
utført: det maatte i krigstilfælde være disse maskiner forbudt
at vise sig utenfor hjemlandets luftomraade, og frem for alt
at vise sig over fiendens land, eller der at kaste bomber ned.
Et land som overtraadte denne regel, maalte uopholdelig
straffes av forbundsmagterne, og helst foreløbig eller for godt
fratages hele sin militære lufttlaade. Paa denne maate kunde
der komme alvor i det som der nu skrives om fra alle stater,
nemlig flyvemaskinernes anvendelse i forsvarets tjencste, og
samtidig kunde, like overfor en let og enkel o pga ve,
den institution ta sin begyndelse, som er frem ti
dens eneste fredsvei, nemlig et forbund av for
svars-væbnede f reds-magter, magter hvis væbning
ganske av sig seiv avtar i styrke og kostbarhet,
526

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:25:28 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1910/0534.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free