Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anders Krogvig: Georg Brandes: Fra mange tider og lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anders Krogvig.
Georg Brandes: Fra mange tider og lande.
vundet i styrke. Man møter den ikke bare hos pessimister,
man kan finde den tydelig uttalt hos en ellers saa lystseende
poet som Valdemar Rørdam. Georg Brandes deler denne
frygt, men ser redningen i, at Danmark gir sig under en
gelsk beskyttelse, at det faar en stilling i det store britiske
rike omtrent som Ny-Zeelands. I flere henseender gjør der
sig her et feilsyn gjældende. For det første vilde1 en slik
selvopgivelsens politik uundgaaelig medføre en avslappelsc
av nationalfølelsen, der vilde rum me en langt større kultur
fare end et fremmed voldsherredømme. Men dernæst blin
der Brandes’ plan i en utvilsom overvurdering av styrken i
den danske nationalbevissthet. Danskheten viste sig i det
17. og 18. aarhundrede meget litet motstandsdygtig overfor
den paavirkning fra Tyskland, der støtter sig til den politiske
forbindelse med hertugdømmerne, ja saa sterkt gjorde denne
indilydelse sig gjældende i kongeriket, at Danmark nu sand
synligvis vilde været et tysk land, om ikke föreningen med
Norge hadde dannet en motvegt. Det er saaledes al mulig
grund til at frygte for, at Danmark ikke uten fare for sin
nationalitet vilde kunne slutte en overenskomst med Eng
land, som den Brandes har antydet. Derimot behøver ikke
en voldelig undertrykkelse at bety det samme som den na
tionale kulturs undergang. .Teg tror den paavisning, Jakob
Knudsen i sin roman «Inger» har git av, hvorledes det preus
siske voldsherredømme i Sønderjylland har medført en national
følelsens styrkelse og inderliggjørelse i alt væsentlig er rigtig.
Men seiv om Brandes her har set galt, er dog de be
skyldninger for manglende fædrelandskjærlighet, der saa flittig
og saa høilydt har været fremsat mot ham i denne anled
ning, likesaa taapelige som usømmelige. Danmark har aldrig
eiet en varmere fedrelandsven end Georg Brandes. Hans
patriotisme er rigtignok ikke av den art, der naarsomhelst
er oplagt til hurrarop og andet skråa], den gir sig heller
ikke av med at holde lovtaler over allehaande mere eller
mindre tvilsomme nationale kriterier. Den viser sig først og
fremst i hans utrættelige arbeide for at drive det danske folk
frem til handling, til under al sin virksomhet at yde sit
bedste. Georg Brandes’ fædrelandskjærlighet er den værdi
fuldeste og stolteste av al patriotisme.
533
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
