Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antonie Tiberg: Amalie Skrams første dramatiske forsøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amalie Skräms førsle dramatiske forsok.
Hun tok aldrig del i noget paa overflaten tilbunds i det
maatte hun. Snart var hun inde paa alle tidens spørsmaal,
om det end væsentlig blev de sociale og etiske som optok
hende. Samfundslagene og deres indbyrdes forhold hadde
altid interessert hende. Hun hadde gaat og set paa dem alt
som barn og lagt merke til hvordan moralen paa overflaten
kunde synes at følge visse sociale lag, men ved nærmere be
tragtning viste sig at være helt uavhængig av lagene, idet alle
laster syntes at forgrene sig gjennem dem alle, bare med den
forskjel at de briljerte oppe i dagen, mens de blev hæsligere
jo længer de kom ned i dypet. Ved denne tid begyndte hun
mere at reflektere over den menneskelige lidelse i sin almin
delighet og fandt stadig tilknytningspunkter i sine egne op
levelser. Hun kom ogsaa nu ved sin omgang med intelli
gente og frisindede mænd ind paa nye synsmaater og be
gyndte at studere literaturen med litt mere planmæssighet
end før. Læsningen blev mere studium end tidsfordriv.
Saaledes kom hun til at læse Kierkegaard, som var blit ak
tuel efter Georg Brandes’s foredrag i 1876. Her fandt hun
meget for sine sterke krav til menneskene.
Hendes dypt religiøse sind var ikke i slegt med vestlands
pietismen, snarere var det sydlændingens følelse av hjemløshet
i protestantismens kunstfattige gudsdyrkelse og dens «tro uten
gjerninger» som ikke tilfredsstillet hendes trang til virksom
het. Ord, talemaater hadde de proppet hende fuld av —de
talte til hendes tanke, gav hendes hjerne arbeide, hendes
forstand motsigelseslyst. Kanske hadde musik, messe, røkelse
git hende mere fred, fordi hendes utilfredsstillede sanser da
hadde faat næring. Nu drev hun over i opposition mot den
officielle gudsdyrkelse. Hun fandt sin uvilje mot den igjen
hos Kierkegaard som blev hendes anden bibel uten at hun
dog derfor forsømte sin første.
Av engelsk literatur hadde hun før læst en del tilfældige
romaner. Nu kom hun ind til de store digterverker. Hos
Byron især fandt hun uttryk for sine egne tanker. «Gain»
virket mægtig paa hende. Det gik hende som Cain da Lucifer
læste hans tanker og forklarte dem for ham. Hun hadde
ogsaa tænkt Cains oprørske tanker, men trængt dem tilhake
fordi man hadde lært hende at de var syndige. Nu fik hun
Lucifers utlægning av dem: «They are the thoughts of all
537
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
