Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antonie Tiberg: Amalie Skrams første dramatiske forsøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amalie Skräms første dramatiske forsøk. 339
«Hvor jeg blev forskrækket over at se de Ord i dit Brev:
«Hvordan gaar det med «At lege med liden?» Det gav
ordentlig et Sæt i mig, jeg ved jo at Du er indviet i Sagen,
men alligevel at se det saaledes røbet for Papiret med Blæk
og Pen var ganske, eiendommeligt.»
Alle forhandlinger om stykket blev ført mundtlig. Det
direktionsmedlem som hadde læst manuskriptet, fraraadet op
førelse, væsentlig av hensyn til forfatterindens personlige for
hold som publikum ialfald sikkert vilde finde i stykket. Men
han sa hende dog at der trods begynderfeil og mangler var
saa meget talent at spore i arbeidet at han vilde opmuntre
hende til ikke at gi tapt. Hun tok kritik og opmuntring med
et forstaaende smil og fortsatte utover vaaren arbeidet med
stykket som hun vistnok sammendrog og delvis omarbeidet.
Men saa forsvinder det ogsaa av sagaen. I den første tid da
hun opholdt sig i Kristiania, bad hun en dag en veninde gaa
med til teaterchef Schrøder. Hun hadde da med et manu
skript, men nævnte ellers intet om det. Rimeligvis har det
været det samme, og hun kan da efter at ha faat Schrøders
afslag ha indarbeidet stoffet i den roman hun arbeidet med
i den lid, og som siden blev til «Constance Ring».
Det er ikke usandsynlig at den ydre foranledning til det
første forsøk paa selvstændig produktion har været det teater
stykke hun var med at spille i. Det indeholdt en enkelt
muhghet for en dramatisk konflikt: To unge mennesker har
engang holdt av hinanden. De kunde ikke gifte sig han
tjente ikke nok paa sit arbeide som digter og journalist. Saa
skilles deres veier, og hun gifter sig en tid’ efter med en
ældre geheimeraad. Efter aars forløp møtes de igjen. Han
slaar igjennem og faar sig en hustru til glæde for alle parter
ogsaa geheimeraadinden. Om nu menneskene i denne harm
löse komedie hadde været levende og ikke marionetter? Naar
man vet med hvilket alvor fru Miiller gik til alting, ogsaa til
det at spille komedie, ligger det nær at anta at hun har villet
forsøke paa at se mennesker i de teaterfigurer hun skulde
sysselsætte sine tanker med en tid. Da hendes kritiske sans
snart maatte sige hende at det eksperiment ikke kunde lyk
kes hende, lar det sig vel tænke at hun seiv har villet bygge
op en konflikt som den hvis mulighet skimtes gjennem" det
Lmdau’ske stykkes replikker, saa meget mer som den konflikt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
