Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Revolutionen i Portugal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C/jo Revolutionen i Portugal.
meget er væsentlig forskjelligt fra det spanske. Dermed er
ikke sagt, at det portugisiske folk af naturen er saa moralsk
og aandelig underlegent som det gjerne fremstilles af til
feldige reisende. Dette fremgaar paa den ene side af den
portugisiske historie, som i det mindste kan opvise to glim
rende perioder den ene i det tolvte og den anden- i det
sekstende aarhundrede og paa den anden side af den
omstændighed, at grundstammen i nationen ikke er de
mauriske dementer, som i forbindelse med negre og jøder i
aarhundreder har forsumpet den portugisiske bybefolkning,
men dérimod en ren og sterk landbefolkning med gotherblod
i sine aarer. Det er Portugals ulykke, at denne landbefolk
ning i aarhundreder er blevet staaende paa et primitivt
stadium eksempelvis kan nævnes, at jordbrugsmaaden
ned til vore dage delvis ikke er kommet udover oldtidens
metoder mens bybefolkningen, som med rette er karak
teriseret som halv orientalsk, paa orientaleres vis har lagt for
dagen den mest suveræne ligegyldighed overfor landets øko
nomiske udviklingsmuligheder, dets ære og dets værdighed.
Seiv ved det flygtigste studium af forholdene i Portugal
faar man et nedslaaende indtryk af, hvor ganske utrolig landet
er blevet forsømt af sine styrere. Endnu saa sent som i
begyndeisen af 1890-aarene eksisterede der i Portugal ikke en
samlet moderne fremstilling af landets historie, ikke et viden
skabelig korrekt atlas, ikke en nogenlunde rigtig geografi.
Folkeoplysningen var ligesaa mangelfuld som alt det øvrige, og
pressen, som gjennemgaaende var blottet baade for indhold
og stil, gav intet billede af nationens behov, intet udtryk for
dens ønsker. Under disse ornstændigheder er det ikke at
undres paa, at fremmede, som søgte at sætte sig ind i for
holdene, meget hurtig gik træt. Man endte med at opgive
det hele som haabløst og stod ligegyldig overfor strøm
ninger og företeelser, som burde vakt opmerksomhed, fordi
de indvarslede en ny tid.
Det er en selvfølge, at et folk som fandt sig i at blive
regjeret paa en saadan maade, efterhaanden maatte blive et
viljeløst redskab for de sletteste udslag af sine føreres magt
begjær. Ud fra en primitiv opfatning maatte det fremstille
sig& som naturligt for folket at give kongerne skylden for
elendigheden, ikke mindst paa det financielle omraade, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
