Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Revolutionen i Portugal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54tø Revolutionen i Portugal.
Allerede aaret iforveien udslyngede den radikale deputerede
Affonzo Costa, justitsminister i den nuværende provisoriske
regjering, de ildevarslende ord: «Ludvig den sekstendes ho
ved rullede i støvet for mindre end det kong Carlos har
gjort», og denne udtalelse vakte ikke nogen virkelig mod
sigelse. Da saa kongen ide første dage af 1908 paa en sjelden
fritalende maade udfordrede den offentlige mening ved endel
taktløse udtalelser om det portugisiske folk til en korrespon
dent for Le Temps, styrtede alle partier sig over kongens per
son, og i slutten af januar havde folkehadet naaet en saadan
høide, at fremmede korrespondenter i Lissabon havde et be
stemt indtryk af, at nationen ligefrem tørstede efter hans blod.
Tragedien Iste februar 1908 maa sees i lys af hele dette
intense bad. Der var ingen medlidenhed paa nogen kant,
hverken med de ulykkelige ofre eller deres sørgende efter
ladte. Efterretningen om dobbeltmordet blev overalt mod
taget med isnende ligegyldighed. Livet paa kafeerne og i
gaderne gik sin uforstyrrede gang. Dagen efter var ikke en
butik i Lissabon kikket, og bare nogle faa, officielle flag heist
paa halv stang. Med undtagelse af Francos eget blad udkom
ikke en eneste avis med sørgerand. Et af de republikanske
blade indskrænkede sig til at omtale hele affæren i nogle faa
linjer under rubriken «Bynyt.»
Med mordet paa kong Carlos var Francos fald beseglet
og dermed hele det system, han havde forsøgt at indvie. Men
ikke det alene. Kong Manuel og hans nye ministre blev af
den offentlige mening tvunget til at gaa frem med den
største lemfældighed overfor alle, som paa nogen maade,
direkte eller indirekte var impliceret i den tragiske begivenhed.
Hådet mod det gamle styre var saa indædt, at seiv dets
blodige afslutning ikke tilfredsstillede det folkelige raseri.
Som bekjendt blev kongemorderne skudt ned paa aaben
gade af soldaterne og gendarmeriet, forinden man endnu
var helt klar over, hvad der virkelig var skeet. Regjeringen
var ikke istand til at hindre, at mængden bekransede
deres grave som folk, som havde gjort sig høit fortjent at’
fædrelandct. Dette træk er betegnende for stem ningen i de
brede lag. I politiske kredse, hvor det naturlige havde været
for monarkisterne at samle sig om et alvorligt program, lige
meget i kongedømmets som. i landets interesse, indrettede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
