Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Brorskapets religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skåpets religion.
* *
Chr. Collin.
aand, som ligger i Lukas’s beretning, det fremgaar vel derav,
at ogsaa Matthæus-beretningen lar Jesus i den samme tale
nedlægge forbud mot at samle rigdom: «Samler eder ikke
skatte paa jorden, hvor møl og rust fortærer» . . . Ingen kan
tjene to herrer ... I kan ikke tjene Gud og Mammon.»
Tillempningen av Kristi lære efter den bestaaende sam
fundsordning synes allerede at begynde i Matthæus-evangeliet,
gjennem en förvanskning av et hovedsted i bjergprækenen.
Kristkirkens senere historie er forespeilet i denne forandring.
Ti seiv om der kan strides om skriftsteder, faktum
er, at den kristne kirke, med undtagelse av nogen smaa
selder, har lempet sig efter baade den gamle, førkristelige
form av handel og efter den gamle førkristelige form av
militær-stat. Brorskapets religion, Jesu religion, er aldrig
blit indført i noget større samfund. De, som hadde
tendenser i retning av broderlig samfundsorden, blev i oldtid
og middelalder og senere enten utstøtt som kjettere eller
indkapslet i klostersamfund, næsten som vor organisme
indkapsler farlige mikrober i en egen art av cellevæv. Da
brorskapets religion med den hellige Franciscus vilde gaa ut
av klostret og gjennemtrænge det hele samfund, blev disse
brødre indkapslet av pavekirken i en særskilt orden, som
fik privilegier og ret til at samle gods, ikke til eiendom, men
«til bruk», og derved litt efter litt blev avkristnet.
Den protestantiske reformation gik, ogsaa den, i den
gamle førkristelige samfundsordnings tjeneste. Luthers og
Galvins forsøk paa at vende tilbake til den oprindelige kri
tendom mislykkedes paa et væsentlig punkt. Følgen er, at
ingen av os er kristne. Intet større samfund lever efter bror-
En stor del av förklaringen ligger deri, at paa ur-kristen
dommens tid var v i d e n s k a p e n endnu ikke naadd saa langt
som til at kunne anvise nogen praktisk vei tii virkeliggjørelse
av en broderlig samfundsorden, uten at komme i strid med
den menneskelige natur.
Religionen kan til enhver tid ikke naa synderlig længere end
den har den anvendte videnskap til sin hjælp. De forskjel
lige knltur-virksomheter er sammenbundet som fjeldbestigere
556
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
