Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Brorskapets religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
klassekampe, som streiker og lock-oufer og gjennem inter
esse-kampen mellem individer? Man har beregnet, at alene
arbeidsløshet koster Tyskland omkring 1000 millioner Reichs
mark hvert aar. Den nuværende menneskehet er endnu ikke
organiseret til samarbeide, men til en blanding av gjensidig
hjælp og av alles kamp imot alle. Ikke mindst protessor
Ostwalds anvendelse av energi-læren paa samfundslæren viser,
hvor uøkonomisk denne ordning er. At privatfolk eier store
kapitaler og fører indbvrdes krig med disse, sammenhgnes av
Ostwald med at privatfolk før i tiden kunde holde sin egen
hærmagt.
Den græsk-romerske kulturs nedgang skyldtes efter al
sandsynlighet i første række indbyrdes strid. Der var den
oang ingen videnskap, som kunde aapne utsigt til en saa
stor forøkelse av menneskets magt over naturkræfterne, at
der kunde være haab om voksende økonomisk velvære for
alle Det gjaldt, som Mommsen siger, at «være enten hammer
eller ambolt», nemlig hvis ikke alle vilde nøie sig med at
være fattige. Den tyske historiker 0. Seeck fremhæver i sit
store verk om den antike verdens undergang, at de græske
by-republikker, som ikke alene førte stadige indbyrdes handels
lage, men desuten stadig var hjemsøkt av blodige indre
klasse-kampe, mellem fattige og rike, ad denne vei litt etter
litt besørget et omvendt utvalg av befolkningen. De mest
energiske individer blev utryddet, fordi de i klassekampene
indtok de mest fremskutte pladser. Likedan i Rom, især i
den senere republiks tid og i keisertiden, hvor de, som hadde
arbeidet sig op til rigdom, gjerne blev ofre for seierherrernes
havesyke. ,
Naar man betænker, at det sandsynligvis var strid om
økonomiske livsgoder, som meie end noget andet voldte den
antike kulturs undergang, en strid mellem individer,
stender og folkeslag, - da forstaar man, at der baade inden
den græske verden, og senere i Jødeland og overalt, reiste
sig næsten uvilkaarlig en mægtig motbølge, - den store
idealistiske og spiritualistiske bevægelse, som nedsatte og ned
værdiget materielle livsgoder til noget værdiløst eller værre
end værdiløst og tvertom søkte lykke i fattigdom. «Salige
er de fattige» (ikke i aanden, men tvertimot: de materielt
fattige), dette glade, befriende budskap er allerede en del av
560
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
