- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
569

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Nogle tidsbetragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nogle tidsbetragtninger.
den unge som lærer, det nærværende igjen i det förbigångne,
han tinder det som det samme, eller prototypen, eller spiren!
Han ser hvor slegters tanker har famlet og kjæmpet med
det som nu kan synes selvgit, og han lærer at intet er selvgit.
Man vil kanske si, ja vor nutidskultur er bundet i old
tidens, saa den kommer vi ikke forbi, men behøver da ung
dommen for at naa tilbake til den netop at gaa den tunge
vei gjennem de gamle sprog? Jeg tror det er uundgaaelig.
Her er kulturindhold og sprog saa tæt sammenvokset, at det
første lar sig ikke skrælle ut av det andet og serveres uskallet;
sproget er seiv kultur, men at eftervise dette i det enkelte vil
her føre for langt. Dertil kommer at disse sprog i og for
sig er et dannelsesmiddel av høieste rang; i dem har vestens
tænkning faat sin utvikling, og i selve sprogstoffet vil derfor
den lærende komme til at vandre op igjen mangen tankens
vei, uten at tale om at alle nutidssprogene er saaledes gjen
nemtrængt og mætlet av deres aand, at vi uten kjendskap
til dem ikke kjender vore egne sprogmidler helt.
Intet sprog kan til studium i gymnasiet end de
hvori historie og videnskap først blev til. Vi staar studsende
likeoverfor den aandelige tilstand hos den stortingsmand (en
leder til og med), som erklærte at gammelnorsk sprog og
literatur godt kunde erstatte latinen som dannelsesmiddel i
den høiere skole.
Utviklingen gaar ikke for sig i pludselige brud og støt.
Det var dette stortinget glemte, dengang det med let hjerte
og uten lang betænkning kastet de gamle sprog ut av skolen,
som et offer til «de praktiske krav» og til seminarismens had.
Den ene ordhelt han som siden hans munds veir førte
like op paa tingets præsidentstol deklamerte om at vi
skulde vinde verdens beundring ved dette skridt, vi skulde
vise os som foregangsfolket her (som saa ofte ellers!), de
andre vilde snart komme efter. Og stortinget syntes dette
laat godt først at bli av med en egen, høiere kaste (som
alle dets mange kirkesangere maatte være utenfor; ja, vore
forhold er slik at en maa regne med slike faktorer!), og saa
vinde verdens beundring- atpaa og for en saa billig pris,
det kostet jo likefrem ingenting (nei, det skal nok vise sig!).
Den anden fortalte, at han seiv hadde denne dannelse i høi
grad (han hadde jo tat filologisk eksamen), men det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free