- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
570

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Nogle tidsbetragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alf Torp.
egentlig ingen dannelse, han hadde ikke merket noget til den
(noget i den retning sa han, men jeg gider ikke se nøiere
efter i Stortingstidenden, jeg orker ikke at læse al den usans
op igjen). Og det hadde som rimelig en kraftig virkning,
slikt ord fra den kant. Og saa gik det glat. Ingen valg
frihet, ingen særskole! Nei, fei det helt ut, kast det over
bord !
Slik gaar det til hos os; i saadanne traader hænger vor
skjæbne. En mand med meget almindelige evner, kanske
litt undermaals, men med en selvsikkerhet som er likesaa
stor som hans trångsyn, kommer til en eller anden ravne
krok, og der lykkes det ham paa en eller anden maate at
bli valgt til tinget; paa tinget faar han vegt ved denne selv
sikkerhet og dette trångsyn og saa er denne mand med
paa, ja han kan gjøre utslaget i avgjørelser av kulturelle
spørsmaal med rækkevidde for lange tider. Han skriver sit
navn ind i landets kulturhistorie, det navn som helst skulde
blit i ravnekroken. Nu er da skolen renset, nu lærer de
ikke græsk der, og av den latinske gift faar de saa smaa
doser, at det vel ikke kan skade synderlig. Der blev jo nem
lig foreløbig en liten smule tilbake. Han laget sig nok til,
den nævnte mand, at slaa den døde helt ihjel, men saa kom
han uheldigvis ut av tinget.
Saa læses der nu i den høiere skole litt av hvert i en
passende blanding. Og den moderne pædagogi har tat den
under sine nænsomme hænder. Der stræves systematisk hen
til det at eleverne skal arbeide mindst mulig seiv; læreren
beføler og fingrer paa det nye, det überørte, med paatræn
gende haand, han snakker og forklarer paa forhaand, saa
den begavede gut maa kjedes, han som bedrages for gjen
findingens opdagerglæde, ja en kan si med et ækkelt bil
lede: de faar ikke tygge, de skal ta maten i tygget tilstand.
Skal noget læres utenad, skal det helst være paa en slump,
fremfor alt ikke lære ordret, byers indbyggertal bør ikke
læres nøiagtig, i sprog kan, efter hvad jeg har erfaret, en
elev i skoleaaret faa noksaa gode karakterer, seiv om han
er uvidende i grammatik, ikke kan f. eks. bøie den tyske
artikel. Og siden jeg just nævnte karakterer, ogsaa der bør
der være unøiagtighet, elevernes præstationer klassificeres
indenfor saa rummelige eller übestemte grænser, at foræl-
570

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free