Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alf Torp: Nogle tidsbetragtninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Samtiden. 1910.
Nogle tidsbetragtninger.
gjænge hos os. Hvorfor skulde ikke f. eks. en folkeskole-
lærer, en raptunget og kviktænkt en, som med denne rappt
tunge og dette kvikke hode har brutt sig vei ind i formand
skap og storting, og derfrå kanske ind i regjeringen, hvorfor
skulde ikke han ogsaa være mand for at beklæde de høieste
embeder, i det ringeste de, hvortil der ikke trænges nogen
egen høiere fagutdanneise? Hittil har vi jo ment, at mænd
i statens høieste embeder ogsaa maatte repræsentere landets
høieste dannelse. Men hvorfor egentlig det? Er ikke det
bare en fordom? Er ikke den rappe tunge og det kvikke
hode nok?
Som nu dette sidste. Ikke bare at en folkeskolelærer
gjøres til skoledirektør, det er jo ikke første gang, men man ser
det hævdet ganske naivt som et sundt og rigtig princip, som
bør befølges for eftertiden at disse stillinger skal «forbe
holdes» folkeskolens mænd, de kan trænge den «opmuntring»
der er i haabet om engang at kunne naa saa høit paa stråa.
Det er ganske i stilen. Ingen tale om, hvorvidt det er til
folkeskolens tarv eller ikke, at den lægges under mænd hvis
horisont nødvendigvis maa være snæver, som maa forutsættes
at mangle væsentlige betingelser for at kunne følge med i
fremskridtsarbeidet paa dette felt i andre lande. Nei, stillingen
er for mændene, først og fremst for mænd som har den
rette tro, det rette syn paa avholdssak og maalsak.
Som dette utvikler sig, blir enden uvægerlig almueagtig
fra nederst til øverst. Og vi har prøvet før hvad det betyr
at være et almuefolk.
Videnskapen er jo ikke gammel her i landet, og den har
av mange grunde ikke hat let for at trives her. Den sætter
derfor ogsaa i ringe grad sit præg paa samfundslivet. Her
er ingen «videnskabelig luft» i landet. Se f. eks. paa vore
aviser. De gir os fra utlandet politisk dagsnyt, og nu og da
en mer eller mindre orienterende politisk oversigt, dertil
sensationsnyt i særdeles rigelig maal.
Men til de tanker som er oppe i tiden, ser vi litet (her
folger f. eks. den svenske presse meget bedre med). Vi ser
store sociale spørsmaal behandlet i avisernes spalter av
vore politikere, paa politikernes sedvanlige sakførermaner, og
slike saker blir ofte overraskende fort gjennemført av stor
tinget efter rækker av debatter av den der sedvanlige sort.
573
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
