Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
harmoni.
1 «Kosakkerne»
Aagot Ræder.
kaldes utsvævende .... Alt arbeide er slut, og min aandelige
evne nærmer sig minimum.» ...
Da var det, den rette haandsrækning ydet bistand til
rette tid; Nikolai 4’olstoi, just vendt hjem fra Kaukasus, före
slog reisen dit, til Pushkins og Lermontow’s romantiske eksil.
Det blev en reise fra by til by, i baatfart ned Volga, og
saa ut i steppens stilhet, mens varme, saare byminder løsnet,
slåp sit tak, gled bort, og lægende disighet la sig om sindet ;
indtil den morgen kunde gry, da op av steppen hadde reist
sig i natten rækker av fjelde «med snetopper gnistrende iden
opgaaende sol», «en drøm, en vision» og alt nu litt
efter litt tok præg av disse fjelde, ukjendt friskhet, høihet,
Floden Terek i slyng, det enkle liv i stanizaen, folkene
kvinderne «nu først begynder jeg at leve».
Tolstois senere skildring herfrå 1 har præg som av friske
sanser; den har eim av muld og av dyreliv i urørte skog
tykninger, der en hjort i flugt kan tone mangfoldig ekko
gjennem stilhelen; der er mennesker i übrutt sammenhæng
med natur og dyreliv, som nåar sin høide og sin blom st i
Marjankas skjønne træk og frie vekst, i hendes øie, naturens
eget, det uutgrundelige dyreblik, nåar hun frigjør sig og gaar.
Det blev aar av förnyelse (1851—54) med trang stundom
til helt at gaa ind i oprindeligheten.
Nu klarnet digterevnen; formen brøt sig vei gjennem
over-frodig fantasi 2.
Förnyelsen fik hærdning gjennem krigen; Tolstoi deltok
i grænsekrigen (1851); eventyrlige streiftog mot kaukasiske
stammer just samlet under Schamyl; han var med ved
donauarmeen under Gortschakoff (1854), og derfrå med orlov
og «for at finde et avløp for patriotismen» søkte han dit,
hvor krigen hadde selve sit vældige, kokende centrum, og
her, i Sebastopol, her fik förnyelsen i ham sin egentlige ilddaab,
Motsætningerne i hans natur kunde disse förnyelsens aar
ikke hæve, «feilene, dispositionerne» var de samme nu som
før; spil og drikkelag kunde «sope sine orkaner» gjennem
«Barndom» blev, 3 gånger omskrevet,~sendt til «Sovremjenniks» redaktion,
hvis svar «gjorde mig næsten tullet av glæde».
kamerat ved kamerat, skulder til skulder.
580
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
