- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
581

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Av Leo Tolstois liv og lære.
Og digterevnen, som mer og mer blev sig bevisst, formet
samtidig utslag av sandhet, styrke og renhet; Tolstois «Minder
fra Sebastopol» har litet av krigens rus og ydre utstyr og
heltefagter; helten, han her merker ut, har ikke videre gylden
stas; han er først og fremst musjiken, som verger det hellige
Ruslands jord, den hans fædre har pløiet.
Krigen var endt; i Tolstois tilværelse blev den en mægtig
slutningsakkord til aar, han siden mindtes som de bedste og
skjønneste i sit liv.
Han stod nu ved overgangen, den velkjendte og svære,
nåar en steil og eiendommelig natur skal knytte sig til
samfundslivet og søker en ydre retning med tilknytning til
indre trang og evne.
Omkring ham og med gjenklang dypt i hans inderste
tonte et løsen, «utvikling, fremskridt», som længe var gaat,
stilfærdig hvisket fra mund til mund, gjennem det russiske
samfund, mer og mer høilydt nu, efterhvert som krigens
ulykker løste Nikolai I’s jern-disciplin.
I dette samfund, hvor politik var forbudt og merket: død
- eller forvisning, her var kunsten blit organet for nye tanker;
her kunde fremtidsprogrammet forme sig, læst, forstaat og
drøftet mellem linjerne, slik som det tilspidset sig mer og.
mer hen mot reformen: ophævelse av livegenskapet.
Gjennem sin kunst var det Tolstoi vilde tjene sin tid;
hans skildring fra Sebastopol hadde gjort den største opsigt
og stillet ham i række med samtidens første.
581
hans tilværelse; men samliv med herlig natur og den mæg-
tige virkelighet mellem liv og død i Sebastopols bastioner
aapnet gang paa ganj3 stunder av dypeste indadvendthet, av
længsel, og grænseløs hengivelse, av uutsigelig tak, disse stem-
ninger hos ham, som løser sig ut i begrepet: Gud.
Dagboken noterer fra 8 dages uavbrutt dødsfare i den be-
rygtede 4de bastion: « en tanke som fik mig til at svimle:
grnndlægge erl religion som med Kristi lære
som urkilde, men renset fra dogmer og hemmelighetsmakeri
skulde bli for menneskene en praktisk gndsdyrkelse, og istedet-
for at love dem salighet i det tilkommende liv, gi dem salighet
i det nærværende . . . . . gjennem en slik religion at for-
brødre menneskene . . . . se det er den tanke, jeg haaber at
faa ofre mit liv ... . »

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0589.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free