- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
586

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aagot Ræder.
finder hos den russiske bonde, og efter at ha lært at kjende
deres iver efter at tilegne sig alt, som kunde være av prak
tisk nytte, indsaa jeg, at den gamle, av den russiske kirke
vernede metode burde for evig begraves.»
Fra dette utgangspunkt og saavidt mulig uten forutfattet
mening begyndte en undervisning, som prøvet at lete frem
emner, som kunde vække elevernes interesse og virkelyst,
med uhyre glæde, nåar det lykkedes, nåar gnisten sprang av
folkesjælen.
Det blev en skole, som stod og faldt med den ledende
personlighet, med vakker blomstring, kun for tidlig i den
strenge våar; frosten kom og ødte dens spirer.
Ett aar, ikke mer og skolerne var kikket; mistanke
ovenfra, frafald nedenfra hemmet foreløbig videre vekst.
Samtidig fandt Tolstoi det nødvendig at trække sig ut
av arbeidet som fredsdommer, da godseiernes personlige
uvilje og had til ham truet med at bli en hindring for frede-
lig opgjør.
Mismodig, nedbrutt, overanstrengt søkte han ut, dit, hvor
han før vandt helsebot, ut i steppen for at leve vildmandsliv
og drikke kumys.
Mismodet hadde ydre aarsaker, men dog fremforalt indre;
livsproblemet naget nu, som før; «tanken om absurditeten
av utviklingsteorien forfølger mig.»
Ansigt til ansigt med folket, han vilde tjene, følte han
pinlig sin egen brist, seiv undervisende, at han endnu trængte
kundskap; han haabet lønlig at selve folkeinstinktet skulde
lede ham ind paa en løsning, men forgjæves 1.
Ålt nu truet den krise, som mange aar senere med slik
vælde brøt ind over hans liv; men tilværelsen kunde endda
stille vern ; den hadde noget usagt ; den bar endda i sig væ-
sentlige niaal:
Tolstois personlige liv var fremdeles uregelmæssig, delt
mellem ihærdig arbeide og perioder av frembrytende liden
skap, særlig spil, hasard med høi indsats.
Længselen elter en ordnet tilværelse med rot i eget hjem
blev ulidelig; den samlet sig om den unge Sofia Bjers, og
blev et aandeløst, jagende: liv – eller død.
* *
Se «Mit skriftemaal».

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0594.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free