- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Enogtyvende aargang. 1910 /
587

(1890-1914) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Av Leo Tolsois liv og lære. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aagot Ræder.
Aagot Ræder: Av Leo Tolstois liv og lære.
«Gift i to uker, jeg er blit et nyt, uendelig lvkkelm men
neske.» (1862).
Livstrangen hadde naadd jordbund, den slog røtter nu,
dypt i hjemmets muld; i dette hjem færdes en hustru, som
praktisk og ivrig med nøkleknippe ved beltet tok del i sin
mands interesser, og skjøttet hans hus og fødte ham barn;
efter ett aar den første søn, siden 9 barn, som vokset op i
friluftsliv og arbeide, efter enkle og sunde principper, mens
velstanden øket og godset blomstret under tidsmæssig for
bedring og forædling.
Av denne rike bund vokser og nærer sig digterevnen,
den stiger til nye høider, grener sig ut til videre omfang!
nu grodde frem «Krig og fred» med mylder av liv, med dype
enkelte indblik, en lödning av sjæleliv, som leter sig frem til
det uutsigelige; alt baaret av fælles præg, med luft om sig av
Ruslands aande.
Endnu nogen aar og efter det store slegts- og folke
billede fulgte karakterfordypelsen «Anna Karénin», en sok
ning vel først og fremst i kvindelige sjælstilstande, i forstaaelse
saa øm, saa vid, at den rækker fra ufattelig indblik i toi
lettets betydning, hos den unge pike, den modne kvinde, den
slitte mor, i «lappet nattrøie», til grepet i dette indersté
egentlige, som blir Anna’s skjæbne: splittelsen fra det kvinde
lige væsens indersté rot, der hvor naturen gav vilkaar for
enhet mellem kjærlighet til Uronsky og legemlig og sjælelig
sammenvekst med sønnen, just med ham, det forlatte barn,
saa livet blir balance over knivsegg, indtil valget er gjort,
saaret blit ulægelig, og tilværelsen sykner til et gysende
lede, saa der kan ikke tænkes nogen form, som ikke er kval,
og levnet er bare et eneste nagende, borende instinkt: til
intetgjørelse.
587

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 31 02:28:14 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/samtiden/1910/0595.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free